Dansk landstræner tilbage i EM-lejren: Nu taler han efter akut hjemrejse

En personlig sag rumsterer ikke længere i Nils Nielsens hoved, og han kan fokusere 100 procent på EM igen

Det danske landshold vil komme styrket ud af Niels Nielsens smuttur tilbage til Danmark. Foto: Erik Pasman
Det danske landshold vil komme styrket ud af Niels Nielsens smuttur tilbage til Danmark. Foto: Erik Pasman

Landstræner Nils Nielsen var torsdag tilbage på træningsbanen med det danske kvindelandshold.

Forud for den kommende EM-kvartfinale rejste landstræneren akut to dage til Danmark for at tage sig af en personlig sag.

Den er der nu kommet styr på, og han kan fokusere på lørdagens kvartfinale mod Tysklands regerende europamestre.

Temperamentsfuld dansk EM-profil sviner modstanderne til

- Det var fantastisk, at jeg havde mulighed for at tage hjem, for det var noget, jeg havde meget brug for.

- Spillerne og staben har bakket op om det. Så har jeg ro i kroppen til at kunne koncentrere mig 100 procent om EM, siger Nils Nielsen.

Landstræneren rejste akut hjem til Danmark umiddelbart efter mandagens 1-0-sejr over Norge.

Dermed var han ikke i den danske EM-lejr hele tirsdagen. Onsdag aften returnerede han til spillerhotellet lidt uden for Arnhem.

Hård kritik trods EM-succes: Kvinder er for langsomme

- Man kan så spørge; har vi mistet noget?

- Nej, det har vi ikke. Vi er nærmest blevet bedre af det. Nu skal jeg ikke længere bruge kræfter på noget andet. Jeg kan koncentrere mig 100 procent om EM.

- Det er ikke sikkert, at det havde været tilfældet, hvis jeg ikke havde haft muligheden for at tage hjem, siger Nils Nielsen.

Før blev de overset: Nu er fodboldkvinderne tv-stjerner

- De to dage, som jeg har været væk, har været træningsmæssigt stille og rolige. Reelt set har jeg kun misset en beslutning om, hvorvidt vi skulle have fødselsdagskage eller ej, siger han.

Onsdag fyldte reservemålmand Line Geltzer Johansen 28 år.

Nils Nielsen bemærker også, at de danske landsholdsspillere er kommet ovenpå efter energiudladningen mod Norge i den sidste gruppekamp.

Grill og wellness: Sådan lader fodboldpigerne op

- Det er skønt at være her igen og at se pigerne. De virker en lille smule mere friske, end da jeg forlod dem, siger han.

- Mens jeg har været væk, er tingene fortsat blevet gjort.

- I forhold til andre kampe har de samme trænere haft til opgave at analyse modstanderen. Det har de gjort, og vi har talt om det her til morgen.

- Vi har fået planlagt, hvad vi skal gøre frem mod kampen mod Tyskland. Det hele er egentlig forløbet, som det plejer, siger han.

Brøndby-stjernen taler ud om numse-billedet: Vildere end jeg havde regnet med

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.