Dansk modstander kræver UEFA-reaktion: - Har aldrig set noget lignende

Den irske landstræner frygter, at den danske landsholdskonflikt får sportslig betydning for Nations League

Sportschefen fælder dom over de danske amatørers præstation i Slovakiet - og ser frem mod Wales-kampen. Skal 'røven af 2. division' på arbejde igen? Det frygter det tredje hold i vores Nations League-pulje, Irland (Producer: Martin Lorentsen)

Det danske 'nødlandshold' kæmpede det bedste, det havde lært, da det onsdag aften blev til en modig dansk arbejds-indsats - og en forventet slovakisk pligtsejr på 3-0.

Men selv om der ikke kunne sættes en finger på vikarernes arbejdsmoral, så var det altså svært at komme udenom, at der var enorm afstand til det sportslige niveau, Christian Eriksen og de øvrige konfliktramte landsholdsstjerner kan mønstre.

Og det bekymrer Irlands landstræner Martin O'Neill, der tilbage i november kunne se sit eget mandskab blive kørt ud på r.. og albuer, da Danmark sikrede VM-billetten med en playoff-sejr på 5-1 i Dublin.

Irland er nemlig i gruppe med Danmark og Wales i den nye UEFA-turnering Nations League.

Søndag kommer Gareth Bale og de øvrige walisere til Aarhus, hvor de kan se frem til at møde Christian Offenberg og de øvrige rød-hvide vikarer.

Det lugter af tre lette point til Wales.

Til gengæld er den triste konflikt mellem DBU og Spillerforeningen forhåbentlig løst, når Danmark møder Irland i Dublin 13. oktober.

Og det betyder, at irerne får en langt vanskeligere vej til point, hvilket naturligvis ikke er gået O'Neills næse forbi.

- Vi må bare vente og se, hvordan det udvikler sig. Hvis det sker (at Danmark igen stiller med vikarerne på søndag, red), vil det sætte turneringen i et dårligt lys, lød det fra ireren på onsdagens pressemøde.

Han undrer sig - som resten af verden - over den tragikomiske danske konflikt.

- På overfladen virker det meget mærkeligt, men der må ligge noget dybere bag. Jeg forestiller mig, at de spillere gerne vil repræsentere deres land. Jeg har aldrig set noget lignende. Det er temmelig ekstraordinært, siger han.

Men irerne vil ikke nøjes med at undre sig over de mærkelige danskere, hvis konflikten får sportslig indflydelse på Nations League.

- Hvis det fortsætter, vil det give en vis grad af manglende fairness. Det tror jeg, alle er enige om. Hvis de ikke spiller med deres bedste spillere, giver det modstanderen en enorm fordel, konstaterer Martin O'Neill, der er parat til at inddrage UEFA - hvis fodboldunionen ikke selv gør det. 

- Det tror jeg faktisk, de vil, hvis det udvikler sig i den retning, som det tilsyneladende gør. Jeg tror, at de er nødt til at melde noget ud, siger den irske landstræner.

I DBU har ideen med nødlandsholdet været at forhindre strenge straffe til dansk fodbold, men en eventuel irsk klage kan blive vanskelig at sidde overhørig i det europæiske fodboldforbund.

Målmand Christoffer Haagh havde flere gode redninger mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 5. sep. 2018 - kl. 22:38 Danske vikarer døde med støvlerne på

De danske spillere kæmpede med alt, hvad de havde mod den slovakiske overmagt. Foto: Lars Poulsen Allan Olsen - 5. sep. 2018 - kl. 22:36 Flot drenge! I kæmpede røven ud af 2.division

Flere danske spillere leverede en indsats på et overraskende højt niveau. Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 5. sep. 2018 - kl. 22:52 Her er dommen: Sådan gjorde de danske spillere det

Se også: Nød-anfører stolt over debut: Æren er i behold

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen