Dansk nedtur i Georgien

Landsholdet missede en gylden mulighed med skuffende 0-0 i Georgien

Highlights: De danske drenge kunne ikke bryde gennem Georgiens forsvar. Video: discovery Networks Danmark

TBILISI (Ekstra Bladet): Historien har det med at gentage sig selv.

Tilbage i 2004 smed landsholdet to point i Tbilisi inden en efterfølgende storsejr i Parken.

Denne gang var der byttet om på rækkefølgen, men resultatet blev det samme.

To point smidt på fremmed græs, og nu må fodbold-Danmark krydse fingre for, at pointtabet ikke – som for 15 år siden – ender med at koste en slutrunde.

I forhold til torsdagens ’tennis-sejr’ i Gibraltar havde den vikarierende landstræner, Jon Dahl Tomasson, valgt at udnytte bredden i den danske trup til tre udskiftninger i startopstillingen.

Se også: Schweiz haler ind på Danmark med forventet hjemmesejr

Ud røg Daniel Wass, der stadig ikke ligner en højreback på landsholdet, tomålsskytten Christian Gytkjær og endnu en målscorer i Robert Skov, mens Henrik Dalsgaard, Kasper Dolberg og Martin Braithwaite gled ind i startopstillingen.

Braithwaites enmandshær
Men i de første 45 minutters fodboldmæssige ørkenvandring på det i bedste fald halvtfyldte Boris Paichadze Dinamo Arena var det kun sidstnævnte, som for alvor formåede at bidrage positivt.

Leganes-angriberen var nærmest ene dansker om at true Giorgi Loria i det georgiske mål med sine udfordringer, og fremtvang to gange fine redninger.

Ellers var den danske boldomgang både langsom om usikker, begyndende med anfører Simon Kjær, som fortsat ligner en mand, der har brug for tiltrængt spilletid hos sin nye klub, Atalanta.

Længere fremme var der også langt mellem de vellykkede aktioner hos Christian Eriksen og Yussuf Poulsen, mens Dolberg groft sagt ikke fik lov at røre bolden i første halvleg.

Christian Eriksen havde ingen god aften i Georgien. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksen havde ingen god aften i Georgien. Foto: Lars Poulsen
 

Georgierne var i perioder bedre på bolden, men formåede før pausen ikke at blive rigtigt farlige, selvom der særligt i Dalsgaards højre side indimellem var lovligt lette arbejdsbetingelser for særligt Valeri Qazaishhvili til stor begejstring for de lokale tilskuere.

I pausen fik de danske spillere tilsyneladende gnedet søvnen ud af øjnene, for fra anden halvlegs begyndelse fik tempoet et nødvendigt nøk opad.

Det gav afslutninger til først den ellers helt usynlige Dolberg, mens Eriksen sparkede forbi.

Siden smed Jon Dahl Tomasson yderlige kul på den danske offensiv, da den fysisk stærkere Christian Gytkjær afløste Dolberg, mens Lasse Schöne afløste Pierre-Emile Højbjerg, som nok sloges bravt i sine korte shorts, men ikke fik gjort meget godt med bolden.

Artiklen forsætter under billedgalleriet.

Billedgalleri af Lars Poulsen

1 af 10 
2 af 10 
3 af 10 
4 af 10 
5 af 10 
6 af 10 
7 af 10 
8 af 10 
9 af 10 
10 af 10 

Gytkjær ramte overliggeren
Også på tribunen fik temperaturen et nøk opad, når de lokale lugtede mål eller følte sig snydt, så de meget talrige kontrollører måtte op og skælde ud.

Imens begyndte det mere og mere at lugte af det pointtab, som vikar-landstræner Tomasson havde advaret mod på forhånd – og selv prøvet som spiller i 2004, for de danske indskiftninger udmøntede sig ikke i øget dominans.

Til gengæld lugtede værterne blod og angreb med stadig større optimisme, og det halve stadion troede, at den var der, da et langskud passerede forbi Kasper Schmeichels mål.

Også de danske fans fik et frustrerende ’nærved og næsten’-øjeblik, da indskiftede Gytkjær var centimeter fra at sende Danmark til tops i gruppen med en drøn fra kanten af feltet, der tog overliggeren, men nærmere kom Danmark ikke.

Det betyder, at landsholdet nu er ubesejrede i 30 kampe – hvis man køber præmissen om, at den famøse ’landskamp’ i Slovakiet ikke tæller.

En imponerende bedrift, der bare ikke kan skygge for det faktum, at Danmark missede en gylden mulighed for at snuppe førstepladsen, og nu mere eller mindre er pisket til at vinde, når Schweiz gæster Parken til noget, der ligner en gruppefinale i næste måned.

Danmark er stadig på vej til EM på eget græs.

Men nu går vejen lidt op ad bakke.

Det er ikke første gang, Jon Dahl Tomasson er med landsholdet i Georgien. Denne gang vil han have en sejr med hjem. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 8. sep. 2019 - kl. 07:30 Jon Dahl: - Jeg er rigtig ked af denne situation

Simon Kjær blottede sig en anelse lørdag i Tblisi. Først, da han åbnede lidt op om sin søns reaktion på skiftet til Atalanta. Og siden, da han smed trøjen på Dinamo Arena. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 8. sep. 2019 - kl. 11:47 Ærlig Simon Kjær: Svært for min søn

Se også: Tomasson: En enestående mulighed for Danmark

218 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere