Dansk OL-ballade: Spillerne har ret til det!

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, mener, at spillerne kan henholde sig til DBUs standardkontrakt

Mads Øland, der ses til venstre, kan ikke forstå, hvis ikke DBU stiller med stærkest mulige mandskab ved OL. (Foto: Anthon Unger)
Mads Øland, der ses til venstre, kan ikke forstå, hvis ikke DBU stiller med stærkest mulige mandskab ved OL. (Foto: Anthon Unger)

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, har hidtil været forholdsvis tavs om uoverensstemmelserne i forhold til det danske OL-landshold, som Niels Frederiksen skal udtage senere på året.

Der er en stor konflikt mellem klubberne og DBU, fordi de bedste danske topklubber ikke vil frigive spillerne til OL. Niels Frederiksen har søgt den bløde landing ved at foreslå, at han maksimalt udtager én spiller fra hver klub i Danmark. Et forslag for at undgå konflikter med topklubberne.

Det er ikke en løsning, som Mads Øland synes er særlig god. Han er parat til at sætte sagen på spidsen:

- Vi har en klar forventning om, at DBU altid udtager det bedste landshold. Det er altid unionens opgave. Og det gælder også det danske hold, der skal spille med ved OL, siger Mads Øland til Ekstra Bladet.

Se også: Divisionsforeningen om OL-tvist: Kalenderen er fyldt op  

Spillerne har ret til at være med
Han uddyber: 

- Spillerne har ret til at møde op og spille OL, hvis de bliver udtaget af DBU. Ja, klubberne skal frigive dem, der bliver udtaget af DBU. Det fremgår direkte af DBUs standardkontrakt, påpeger Mads Øland.

Han er helt med på, at FIFA ikke har skrevet OL-turneringen ind som officielle FIFA-datoer, hvilket betyder, at klubberne er tvunget til at frigive spillerne.

Men han er således af den opfattelse, at med den danske standardkontrakt er spillerne sikret retten til at deltage, hvis de udtages.

Se også: Landstrænerens dilemma: Vælger ikke sit eget OL-hold

- Landstræneren har været rundt for at tale med klubberne og finde løsninger. Forventer du på den baggrund, at DBU udtager de bedste spillere til OL?

- Grundreglen for et landshold må og skal altid være, at man udtager de bedste spillere. En slutrunde, uanset om det er EM, VM eller OL, er så vigtig for et land som Danmark.

- Derfor håber jeg, at man kan finde løsninger som tilfældet har været i Tyskland, hvor sæsonstarten bliver udskudt, påpeger Mads Øland.

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere