Dansk profil i Premier League: Nu vil han væk

- Jeg har været længe i Huddersfield, så til sommer er det tid til at prøve en ny udfordring, siger Philip Billing

Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen fortæller om aftenens kamp og den kommende EM-kvalifikation

PRISTINA (Ekstra Bladet): Dannebrog svajede i baggrunden, ligesom fuldmånen lyste op over det nationale fodboldstadion i Pristina.

Med en kraftig halsklud, lange bukser og handsker lignede den næsten to meter høje Philip Billing langtfra en af dem, der ikke kan vente i spænding på at få opfyldt drengedrømmen: Landsholdsdebuten.

Han mindede mere om en fodboldspiller, der drømte sig til varmere himmelstrøg end fem grader og voldsomt blæsevejr.

Men på det lille, intime stadion i det centrale Pristina i Kosovo kan Philip Billing i lighed med Joachim Andersen og Jacob Bruun Larsen torsdag se frem til landsholdsdebuten mod lilleputnationen.

Philip Billing kom til Huddersfield som ungdomsspiller. Siden har han været gennem den hårde skole og spiller for tiden i Premier League. Fremtiden er et andet sted efter sommerferien. Hvor han skal spille, ved han endnu ikke. Men han ønsker en ny udfordring. Foto: Lars Poulsen.
Philip Billing kom til Huddersfield som ungdomsspiller. Siden har han været gennem den hårde skole og spiller for tiden i Premier League. Fremtiden er et andet sted efter sommerferien. Hvor han skal spille, ved han endnu ikke. Men han ønsker en ny udfordring. Foto: Lars Poulsen.
 

Stod uden kontrakt i Esbjerg
Landstræneren har ikke bare åbnet døren. Han har næsten forsikret, at de tre spillere kommer i kamp. 12.000 fodboldgale fans vil være på plads på det nationale stadion, der nærmest er presset ind mellem boligblokkene i Pristina.

- Jeg er lidt en anden type end dem, der allerede er her. Jeg er venstrebenet, stor, fysisk stærk og god med bolden både offensivt og defensivt, mener han.

For Philip Billing bliver testkampen starten på en ny rejse, der minder om den, han allerede har været på i Huddersfield.

Tilbage i 2012 blev han opdaget ved en tilfældighed i en U17 kamp mellem Esbjerg og AaB. Talentspejdere fra Huddersfield var rundt at kigge på kampe i Danmark, men faldt pludselig over den lange, ranglede midtbanespiller.

- Jeg havde ingen kontrakt med Esbjerg, blev inviteret til prøvetræning i Huddersfield og besluttede mig for at sige ja til det tilbud, klubben siden kom frem med. Der kom dog også et kontrakttilbud på bordet fra Esbjerg, men da havde jeg allerede besluttet mig for at rejse til Huddersfield, forklarer Philip Billing, der har dansk mor og nigeriansk far. Men for ham har det aldrig været et tema at spille for Nigeria.

- Jeg har aldrig hørt fra det nigerianske forbund og ville afvise dem. Jeg er dansk, og min familie er dansk, forklarer han.

Philip Billing var pakket godt ind ved den afsluttende træning forud for sin landsholdsdebut torsdag. Han ventes dog ikke at spille fra start mod Kosovo. Foto: Lars Poulsen.
Philip Billing var pakket godt ind ved den afsluttende træning forud for sin landsholdsdebut torsdag. Han ventes dog ikke at spille fra start mod Kosovo. Foto: Lars Poulsen.
 

For ham var det en stor drøm at blive professionel, lige som landsholdsdebuten kommer til at betyde noget særligt.

- Jeg tror, det har gavnet mig at komme til udlandet i en ung alder, hvor jeg har lært det hele fra bunden. Nogle føler sig mere sikker på hjemlig grund, men hvis du er parat mentalt, så handler det om at tage udfordringen op. Det kan godt være, du ikke føler dig særlig velkommende i starten. For det er en konkurrence, hvor dem med den stærkeste mentalitet overlever, forklarer han.

Skal videre til sommer
Kontrakten med Huddersfield står til udløb næste sommer. Men allerede efter sæsonen forventer han en ny udfordring.

- Jeg skal prøve noget nyt. Premier League er fantastisk, og jeg elsker den engelske fodboldkultur. Jeg ved, der er interesse fra andre i England og udlandet. Hvor det hele ender, må tiden vise, forklarer Philip Billing, der tvivler på så meget spilletid i sæsonens sidste syv kampe.

- Jeg tror, træneren satser på dem, der skal spille videre i Championship i næste sæson, forklarer Billing, der for et par uger siden var udsat for racisme, da en fan skrev følgende til ham: ’Forlad vores fucking klub, jeg vil aldrig se dig i en Huddersfield-trøje igen, dit ubrugelige wannabe sorte æsel’

- Jeg sendte budskabet ud, fordi den slags skal stoppes, forklarer Billing. Siden blev en 16-årig anholdt for det racistiske angreb.

Christian Eriksen kan overgå Michael Laudrup, mener Åge Hareide. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 21. mar. 2019 - kl. 09:48 'Eriksen overgår Laudrup'

Se også: Hareide satser på debutanter

Se også: Storhitter i Spanien: Landsholdspiller på salgsturné

32 kommentarer
Vis kommentarer