Dansk skrækgruppe i vente? Nu starter vejen mod Qatar-VM

Danmark med Kasper Hjulmand som landstræner kan se frem til en vild gruppe i Nations League, der er første lille mulighed for at komme til VM 2022 i Qatar

Det danske landshold er i bowlen til Nations League. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Det danske landshold er i bowlen til Nations League. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Alle forberedelser til sommerens EM-slutrunde, der blandt andet spilles i Danmark, er i fuld gang.

Men midt i det hele trækkes der tirsdag klokken 18 i Amsterdam lod til historiens anden udgave af Nations League.

Og præcis, som der i den første udgave var ekstra EM-billetter på spil, så er der også i den anden udgave potentiel slutrundedeltagelse på spil.

Nations League kan således ses som første skridt mod VM-slutrunden 2022.

Og hvor Danmark i første udgave af Nations League var med på næstbedste niveau, så er Danmark efter have vundet gruppen med Wales og Irland nu klar til gruppespil mod de helt store.

LEAGUE A
1: Portugal, Holland, England, Schweiz
2: Belgien, Frankrig, Spanien, Italien
3: Bosnien, DANMARK, Ukraine, Sverige
4: Kroatien, Polen, Tyskland, Island

Danmark er seedet i tredje lag i A-gruppen og kommer derfor ikke til at møde Bosnien, Ukraine og Sverige.

Til gengæld kan Danmark møde alle de andre store nationer, og en dansk skrækpulje kunne være sammen med England, Spanien og Tyskland.

Omvendt vil det nok være noget nemmere, men også lidt kedeligere, hvis modstanderne bliver Schweiz og Polen, som vi har mødt i de seneste to kvalifikationer og Belgien, som vi også møder til EM.

SKRÆKPULJEN, MEN RET INTERESSANT
England, Spanien, DANMARK, Tyskland

KEDELIG ØV-PULJE, MEN OGSÅ LIDT NEM
Schweiz, Belgien, DANMARK, Polen

Nations League-grupperne spilles fra 3. september og frem til 17. november, mens der er finalespil i juni 2021 og afgørende playoff-kampe i marts 2022.

Og hvordan kommer man så til VM via Nations League?

De ti vindere af de ordinære VM-kvalifikationsgrupper går direkte til VM, mens de ti andenpladser ryger til playoff-kampe, og det samme gør så de to bedste Nations League-gruppevindere (på Nations League-ranglisten), der ikke kvalificerer sig direkte eller kommer til playoff via den ordinære kvalifikation.

I playoffrunden er nu 12 hold, og de mødes to og to i seks kampe. De seks vindere mødes igen to og to, og de tre vindere kommer så til VM, så Europa når op på de 13 tildelte pladser.

Sport og Spil Husker du Superliga-legenden Peter Madsen? Her er han i dag

Hjulmand og Wieghorst står i spidsen for landsholdet i Nations League. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Hjulmand og Wieghorst står i spidsen for landsholdet i Nations League. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Hvis nogen undrer sig over, at lande som Tyskland og VM-finalisterne fra Kroatien blot er seedet i fjerde lag på øverste niveau i Nations League, så skyldes de, at de i første udgave af Nations League sluttede sidst i deres gruppe og faktisk rykkede ned.

UEFA besluttede siden at udvide grupperne fra tre til fire hold, og derfor blev begge lande samt Polen og Island oppe, og grupperne indeholder nu fire hold.

Også længere nede i systemet spilles der Nations League. Her er seedningslagene for de laveste niveauer.

LEAGUE B
1: Rusland, Østrig, Wales, Tjekkiet
2: Skotland, Norge, Serbien, Finland
3: Slovakiet, Tyrkiet, Irland, Nordirland
4: Bulgarien, Israel, Ungarn, Rumænien

LEAGUE C:
1: Grækenland, Albanien, Montenegro, Georgien
2: Nordmakedonien, Kosovo, Hviderusland, Cypern
3: Estland, Slovenien, Litauen, Luxembourg
4: Armenien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Moldova

LEAGUE D:
1: Gibraltar, Færøerne, Letland, Liechtenstein
2: Andorra, Malta og San Marino

Først 29. november 2020 trækkes der lod til den ordinære VM-kvalifikation, der indledes i marts 2021, frem mod VM 2022 i Qatar.

Her vil alle europæiske lande bliver fordelt i grupper med fem eller seks hold, og de ti gruppevindere går altså til VM, mens toerne spiller playoff med de tre hold fra Nations League.

Følg lodtrækningen til Nations League tirsdag 18.00 LIVE hos Ekstra Bladet.

FIFAs nye præsident, Gianni Infantino, varsler store ændringer i verdens fodboldtuneringer. Foto: AP/Claude Paris Sport og Spil Hele historien om magtspillet: Sådan er din fodbold ved at blive ændret for altid

Schweizisk avis ser meget lyserødt på den danske landsholdslejr. Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 11. okt. 2019 - kl. 19:53 Misundelig på Danmark: - Det er luksus

Se også: Forlod VM-stank omgående: - Aldrig oplevet noget lignende

33 kommentarer
Vis kommentarer