Dansk stjerne: - Det er svært at acceptere

- Med den transferkarantæne Chelsea har fået, går jeg stærkt ud fra, at klubben forsøger at beholde alle spillerne, siger Andreas Christensen

Andreas Christensen er måske ikke lige målgruppen for et ophold på et sanatorium. Men lige nu forbereder han sig med landsholdskammeraterne på kampen mod Schweiz i St. Gallen. Foto: Lars Poulsen.
Andreas Christensen er måske ikke lige målgruppen for et ophold på et sanatorium. Men lige nu forbereder han sig med landsholdskammeraterne på kampen mod Schweiz i St. Gallen. Foto: Lars Poulsen.

ST. GALLEN (Ekstra Bladet): Andreas Christensen er måske ikke lige målgruppen for et ophold på et sanatorium, men det er han  tvunget til, fordi landsholdstruppen har slået lejr på et kurhotel forud for mødet med Schweiz tirsdag.

På spa- og kurhotellet Oberwaid i udkanten af St. Gallen har landstræneren samlet sine spillere, hvor en stor del af de øvrige gæster er pensionister med trang til lidt forkælelse og varme bade.

Åge Hareide døbte ham Danmarks nye Franz Beckenbauer efter nordmandens første landskamp for tre år siden i Herning, hvor Island blev besejret 2-1.

Siden spillede Andreas Christensen en række kampe som den centrale skikkelse i det tre mandsforsvar, som nordmanden havde indført.

Det skete i takt med, at klubkarrieren var på skinner. Først i Borussia Mönchengladbach i to sæsoner og siden sidste sæson i Chelsea, hvor han etablerede sig med 27 kampe i Premier League.

Nedtur
Men i denne sæson har han oplevet bagsiden af den professionelle tilværelse. Han har blot fået tre kampe i Premier League og måtte vente til 15. spillerunde på første optræden.

Han er blevet reservespiller i Chelsea og har primært fået spilletid i pokalturneringerne og i Europa League.

- Den situation jeg er havnet i har været meget svær at acceptere, erkender Andreas Christensen, der også er sat lidt i stå i den fodboldmæssige udvikling.

Det har også betydet, at Mathias Zanka har overhalet ham på landsholdet. Han fik dog chancen mod Kosovo, men virkede meget rusten, fordi han ikke spiller kontinuerligt.

Andreas Christensen forventer Chelsea vil forsøge at holde på alle spillerne, fordi klubben har fået transfer-karantæne og først kan købe nye spillere i sommeren 2020. Foto: Lars Poulsen.
Andreas Christensen forventer Chelsea vil forsøge at holde på alle spillerne, fordi klubben har fået transfer-karantæne og først kan købe nye spillere i sommeren 2020. Foto: Lars Poulsen.
 

Fanget i Chelsea
Andreas Christensen forlængede sin kontrakt sidste år i januar frem til 2022. Og han risikerer til sommer at være fanget i Chelsea, fordi klubben har fået transfer-karantæne i to transfer-vinduer af FIFA.

Chelsea har angiveligt i 29 tilfælde overtrådt reglerne for køb af mindreårige spillere. Derfor kan klubben først hente nye spillere i sommeren 2020.

- De meldinger vi har fået er, at Chelsea ikke kan appellere sagen og derfor vil beholde alle spillerne, siger Andreas Christensen.

Håbet for den 22-årige stopper er nu, at han fortsat får spilletid i Europa League, hvor Chelsea er i kvartfinalen mod Slavia Prag.

- Jeg har forsøgt at vise mig frem på træningsbanen, men det er svært, fordi det er begrænset, hvor meget vi træner med alle de kampe, holdet skal spille.

- Nu har jeg spillet kampene i Europa League og håber det fortsætter, så længe vi er med i turneringen, siger Andreas Christensen, der må indstille sig på en reserverolle tirsdag mod Schweiz.

Se også: Eriksens tavshed afslører alt

Se også: Hareide overbevist: Derfor får vi en fordel

Se også: Kryptisk Eriksen er 'fuldstændig ligeglad'

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere