Dansk stjerne erkender: - Hun havde lidt krise derhjemme

RB Leipzig-danskeren Yussuf Yurary Poulsen modtog et noget særligt opkald fra sin træner, kort efter at han og kæresten i september blev forældre til en lille dreng

Yussuf Poulsen havde et tæt kampprogram op til kærestens termin. Hør ham her fortælle om den hektiske tid. Video: Lasse Mehrfeld Brøndal

HELSINGØR (Ekstra Bladet): 'Yussuf, hvordan ser det ud, kan du nå til Bremen?’

Hvor de fleste nyblevne forældre checker ud af virkeligheden og ind i en lykkelig babyboble, når de har fået deres lille vidunder i armene, så er virkeligheden nogen gange en anden for professionelle fodboldspillere.

Det var den i hvert fald tæt på at blive for Yussuf Yurary Poulsen, der fredag den 20. september blev far til en dreng.

Hans klub RB Leipzig meldte samme dag ud, at Poulsen ikke skulle med til Bremen, hvor holdet skulle forsvare førstepladsen i Bundesligaen mod Werder Bremen.

Cheftræner Julian Nagelsmann gjorde dog alligevel et forsøg på at få angrebsprofilen med, da han hørte, at Poulsen og kæresten Maria Duus allerede fredag formiddag havde taget imod familiens nyeste medlem.

- Hun føder faktisk om fredagen, og vi spiller mod Werder Bremen om lørdagen.

- Jeg fik også lige et opkald af min træner, der spurgte ‘Yussuf, hvordan ser det ud, kan du nå til Bremen?’, lyder det grinende fra Yussuf Poulsen. 


Han var dog ikke med, da RB Leipzig om lørdagen slog Werder Bremen 3-0, og det var måske meget godt for husfreden efter turbulent periode med mange udekampe og meget kort tid til termin.

Landsholdsfodbold - 9. okt. 2019 - kl. 20:49 Blev hemmeligt gift: Sådan overraskede jeg mor

Thomas Delaney (t.v) under tirsdagens træning. Dortmund-spilleren rangerer højt i landsholdets hierarki, hvor han også er en del af Spillerrådet. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 9. okt. 2019 - kl. 09:13 Hierarkiet fik en rystetur: - Han sætter sig ikke der igen

Krise derhjemme
Blot to dage inden familieforøgelsen fandt sted, var Yussuf Poulsen nemlig en tur i Portugal for at spille Champions League.

I spiller mod Benfica om onsdagen - der turde hun godt sende dig afsted?



- Ja, det turde hun godt. Det var også før termin. Men vi havde et stramt program op til termin, og så var vi afsted med landsholdet to gange på udebane, både Gibraltar og Georgien.

- Hun havde også lidt krise derhjemme, må jeg sige.

- Vi prøvede at se på alle mulige løsninger, hvis det nu var, det skulle ske. Hvordan jeg så kunne komme hjem fra de forskellige steder. Så der var okay styr på det, og jeg ville nok godt kunne nå det.


- Georgien var lidt et problem. Men ellers havde vi rimeligt godt styr på det, forklarer Yussuf Poulsen, der dog er glad for, at sønnen endte med at komme til verden på et tidspunkt, hvor han ikke skulle bakse med at flyve hjem fra en fjern udebanekamp.

RB Leipzig har fået en god start på sæsonen. Hvad er forklaringen bag både holdet og Yussuf Poulsens egen succes? Video: Lasse Mehrfeld Brøndal

Skiftes om bleer og nattevagter
Siden da har tilstedeværelsen været en noget andet, end hvad landsholdets nummer 20 tidligere var vant til.

- Den er ny, den er spændende, fortæller Yussuf Poulsen om sin nye farrolle.

- Jeg synes, vi har fået en rigtig god start. Vi hygger os og synes bare, at det er spændende, konstaterer Leipzig-profilen.

Har I en arbejdsfordeling - hvem tager bleerne, og hvem tager nætterne?



- Vi forsøger lige at finde ind i de nye roller. Bleerne, der er vi rimeligt lige. Det er klart, at min kæreste er mere hjemme, end jeg er, når jeg er til træning og til kamp, så det er klart, at hun tager en ble eller to mere, end jeg gør.

- Og natarrangementerne har været lidt forskellige. Han går lidt sent i seng, så nogen gange, når jeg har skulle træne sent, så har jeg også taget ham om natten, så min kæreste kunne få lov til at sove, lyder det fra landsholdsspilleren.

Fødslen var også en oplevelse, der gjorde indtryk på Yussuf Poulsen.

- Det er en vild oplevelse, det der. Jeg tror endnu vildere for kvinder, end det er for mænd, men stadig bare det at være med og se på, det er satme.. Det er voldsomme handlinger, der foregår.

Yussuf Poulsen kan i disse dage, hvor landsholdet bor på Marienlyst i Helsingør, nyde nætter uden babygråd og bleskift. Foto: Lars Poulsen
Yussuf Poulsen kan i disse dage, hvor landsholdet bor på Marienlyst i Helsingør, nyde nætter uden babygråd og bleskift. Foto: Lars Poulsen

Se også: DBU i flytteplaner

Se også: Han er Danmarks farligste

Se også: På det 'forkerte hold': Ude i kulden

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere