Joachim Andersen forlader landsholdslejren og kommer derfor ikke i aktion imod Finland torsdag aften.
Forsvarsspilleren fra Crystal Palace er ikke blevet klar efter en skade, han pådrog sig under opvarmningen for sin engelske klub, der søndag gæstede topholdet Arsenal.
Derfor tager man nu konsekvensen på landsholdet, hvorfor midtstopperen glider ud af truppen. Det meddeler DBU på Twitter.
Der vil ikke blive indkaldt en erstatning for Andersen, lyder det.
Danmark tager torsdag hul på EM-kvalifikationen, når Finland kommer på besøg i Parken. Der er meldt udsolgt i nationalarenaen.
Søndag gælder det udekampen mod Kazakhstan.
Med Joachim Andersens fravær tæller den danske landsholdstrup nu tre centrale forsvarsspillere i skikkelse af Simon Kjær, Andreas Christensen og Victor Nelsson.
En dansk tidligere Superliga-bomber er taget til Norge og har indstillet sigtet mod ikke bare topscorerlisten, men også de flotte norske kvinder. Hør mere i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app