Dansk stjerne fortrænger hug fra fans og medier: - Kæmper mod frygten

Den udskældte landsholdsprofil er ligeglad med kritikerne. Han har travlt med sin indre kamp

Foto: lars Poulsen
Foto: lars Poulsen

DUBLIN (Ekstra Bladet): Hvis der er en dansk landsholdsspiller, der har fået på puklen i 2018, er det Pione Sisto.

Celta-dribleren med de rappe fødder har haft mere end almindeligt svært ved at finde melodien på landsholdet, og har mere eller mindre overtaget skadede Nicolai Jørgensens rolle som fodboldfolkets yndlings-prügelknabe.

Sisto har skyldt et par gode landskampe, og selvom han ikke var helt oppe og ringe i nulløsningen i Dublin, var han det stærkeste offensive danske kort, hvilket da også afstedkom ros fra Åge Hareide bagefter.

Den tager han med garanti gerne imod. Til gengæld har han gjort det klart, at han ikke vil bruge sin energi på de hug, han ind i mellem får i medier og af fans.

Han vil meget hellere bruge sin energi på personlig udvikling.

Og efter kampen mod Irland fortæller en ærlig Pione Sisto, at det er kampen mod den frygt, der forhindrer den udvikling, som fylder mest – og ikke et ønske om at bevise sig for omverdenen.

- Jeg spiller egentlig bare. Jeg vil gerne udvikle mig som person. Det er det, der afgør, hvordan jeg gør det på fodboldbanen. Jeg vil gerne udtrykke mig selv på banen, og jeg bliver bedre og bedre til det. Jeg forsøger, og jeg synes, det går den rigtige vej, forklarer han og understreger, at hans fremskridt på banen hænger sammen med hans egen udvikling.

- Det handler om, hvad jeg forsøger at arbejde med som person. Jeg forsøger ikke at lade mig påvirke af frygten. Det er en lang kamp, og det er ikke altid let at stå ansigt til ansigt med den al frygt, man har. Jeg forsøger, og det går rigtig godt, forklarer Pione Sisto, der dog ikke synes, at den såkaldte ’mixed zone’ under Aviva Stadium i Dublin er det rette sted til at give konkrete eksempler på hvilke ting, han frygter.

- Det kan være mange ting. Jeg vil ikke komme med eksempler, men jeg tror, at vi alle sammen har en frygt. Jeg forsøger at komme af med min. Det er en lang og sej kamp, erkender den driblestærke kantspiller, som mener, at den personlige udvikling både gavner mennesket og fodboldspilleren Pione Sisto.

Jess Thorup blev onsdag  præsenteret som ny træner i Gent. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Medier tog grueligt fejl: Sådan scorede Thorup drømmejobbet

Se også: Legende revser Messi: Han går på toilettet tyve gange før en kamp

- Det kommer først til udtryk udenfor banen. Og så kommer det til udtryk inde på banen, siger han.

Selvom emnet er alvorligt, så er Pione Sisto altså ikke nede i kulkælderen.

Tværtimod er han glad for, at det igen går den rette vej med præstationerne på landsholdet.

- Det er altid dejligt at spille. I sagde, at jeg blev revet ud i halvlegen sidste gang. Denne gang fik jeg lov at spille færdig, og det er jeg selvfølgelig glad for, lyder det fra en smilende Sisto, der grinende indrømmer, at han altså slet ikke har været ligeså optaget af Christian Eriksens fravær som landstræner og journalister.

- Helt ærligt, det har jeg ikke tænkt over. Jeg er ærlig, og der er ingen grund til at lyve. Og det tænkte jeg ikke over, lyder det med et grin.

Se også: Modstander fik enorm skideballe: - Alle hørte det - undtagen ham

Se også: CL-skandale under opsejling: Nu kulegraves sagen

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Stor guide: Sådan får du den bedst mulige start i FIFA Ultimate Team

23 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere