Dansk stjerne misser EM

Joachim Andersen går glip af U21 EM på grund af en skade, oplyser DBU

Hvad er særligt spændende op til U21 EM? Ekstra Bladets Klaus Egelund satte torsdag, inden det blev meldt ud, at Joachim Andersen glipper EM, nogle ord på slutrunden. Producer: Martin Lorentsen

En af Danmarks vigtigste spillere kommer ikke med til U21 EM i Italien.

DBU oplyser, at Joachim Andersen ikke er blevet sin skade kvit og derfor ikke er med i truppen til slutrunden. Randers-spilleren Jonas Bager overtager hans plads i truppen.

- Joachim Andersen bliver ikke klar. Den beslutning traf vi i går eftermiddags. Det betyder, at Jonas Bager træder ind i truppen. Han har været med hele tiden og er topforberedt, så det skal nok blive godt, siger landstræner Niels Frederiksen til den fremmødte presse.

Han erkender, at det er et tab for holdet, men er samtidig fortrøstningsfuld forud for slutrunden.

- Joachim er en rigtig dygtig spiller, og han er en stor profil på vores hold, men det er ikke helt nyt for mig. Jeg har haft nogle dage til at vænne mig til tanken om, at der var en vis risiko for, at det ville ende sådan. Det er et tab for os, men så er der andre, der får muligheden for at vise, hvor dygtige de er, siger Niels Frederiksen.

Ifølge træneren er chancerne for, at han kunne blive klar i løbet af slutrunden, og derfor har man valgt ikke at inkludere Joachim Andersen i truppen.

- Jeg prioriterer, at vi har 23 mand i truppen, når vi skal spille den første kamp, og vi kan ikke skifte ud efter den første kamp, siger han og oplyser desuden, at holdet ikke har andre skadesproblemer at bekymre sig om.

Danmark indleder slutrunden mod Tyskland mandag, mens Østrig og Serbien venter i de to øvrige gruppekampe.

Joachim Andersen har haft en fremragende sæson i italienske Sampdoria og er angiveligt på blokken i nogle af Europas helt store klubber.

Jakob Fuglsang ærgrer sig over den alvorlige skade til Chris Froome. Foto: Ernst van Norde Cykling - 14. jun. 2019 - kl. 09:08 - Trist og sindssygt ærgerligt

Marco Sørensen var hurtigst i GTE Pro-klassen i Aston Martin og starter på pole position lørdag kl. 15 (Foto: Jan Sommer) Motorsport - 14. jun. 2019 - kl. 07:09 Overrasker alt og alle: Flyvende dansker i pole position

Dengang følte jeg, at jeg var ved at miste det hele. Mit liv passerede nærmest for mig. Det eneste, jeg kunne gøre, var, at blive ved med at kæmpe - og det var det, der gjorde, jeg overlevede, siger Jeppe Morell. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Dansk topbokser svævede mellem liv og død

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere