Danske Brian chokeret over Wembley-forhold

Danske Brian Aabech er chokeret over forholdene på Wembley under semifinalen og frygter konsekvenserne

Det var ikke kun faren for corona, der gjorde, at Brian Aabech under kampen følte sig usikker. Det var i høj grad også nogle af de engelske fans' adfærd. Scenerne her fra London efterfølgende vidner da også om, at der var godt gang i den hos de fodboldglade briter.
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold
Følg EM 2021

46-årige Brian Aabech har boet i England de sidste 20 år, men da Danmark gik videre til semifinalen, skulle det danske hold selvfølgelig støttes, når det nu ikke var muligt for danskere at rejse til London.

Det endte dog med ikke at være en god oplevelse, og det var ikke kun på grund af Danmarks nederlag.

For på trods af at der var over 60.000 fans på stadion, oplevede Brian Aabech ingen hensyn til corona-smitte.

- Alle var bare en stor pøbel, og der var ikke noget afstand, og jeg vil sige, når man ved, der er corona, og man ved hvilke konsekvenser det kan have, så har de i hvert fald med at holde os i skik, fortæller Brian Aabech.

Foto: Privat
Foto: Privat

Han fortæller også, at det ikke kun var manglen på afstand, der var et problem. Selvom de havde fået at vide inden kampen, man skulle have bevis på fuld vaccination eller en negativ test, blev det ikke tjekket.

- Der var intet, der blev tjekket, folk blev bare vinket igennem, der var ikke nogen, der skulle vise noget, der var ikke styr på noget, der var ingen guides, der var ingen tjek af test, der var ingen masker, intet.

Brian Aabech er bange for, hvilke konsekvenser det kan have for udvikling af smitten, siden Storbritannien i øjeblikket oplever meget høje smittetal med op mod 30.000 nye smittede om dagen.

Han valgte selv at beholde sin maske på under hele kampen for at føle sig sikker, men han oplevede ikke, at mange andre tog hensyn til corona smitte.

UEFA har på mail kommenteret på kritikken

'De foranstaltninger, der er blevet implementeret i hvert af EM-værtsstederne, er fuldt ud tilpasset de regler, der er fastlagt af de kompetente folkesundhedsmyndigheder,' de har ikke yderligere kommentar til noget af det kritik Brian Aabech fremsætter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Niklas Hallen / Ritzau Scanpix
Foto: Niklas Hallen / Ritzau Scanpix

Intimideret af engelske fans
Det var ikke kun faren for corona, der gjorde, at Brian Aabech under kampen følte sig usikker. Det var i høj grad også nogle af de engelske fans adfærd.

Den manglende opdeling mellem de danske og engelske fans betød, at flere engelske fans havde fundet ind på den danske tribune.

- Jeg så dem råbe af andre mennesker, grine af dem og nærmest gå ind i dem med skulderne. Når de gik forbi os, turde man nærmest ikke engang at juble, hvis der var noget, Danmark gjorde godt, fordi vi kunne godt se, at der kunne være problemer, forklarer Brian Aabech.

- Der stod en stor gruppe af betjente i kampuniform nede i foyeren i vores område, og så siger jeg til betjentene 'nå men I behøver ikke at stå her, I er ved danskerne, der bliver ingen ballade,' og så siger de, 'nej det ved vi godt, det er desværre englænderne, vi er her for', fortæller han yderligere.

Foto: Privat
Foto: Privat

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind