Danske fans stiktossede: 'En ommer!'

Danske Fodboldfans organisation er ikke tilfreds med landsholdets Qatar-markering

Se landsholdets Qatar-protest her.

Det danske landshold tog, efter nationalmelodien var sunget, t-shirts på med skriften 'football supports change' (fodbold støtter forandringer, red.).

Norge, Tyskland og Holland har også vist deres utilfredshed med manglende menneskerettigheder i Qatar, hvor VM 2022 bliver spillet.

De valgte at have t-shirts med budskaber på under nationalmelodien og dermed give dem mere tv-tid, end tilfældet var under Danmarks landskamp i Herning.

Landsholdet havde t-shirts med teksten 'football supports change' på efter nationalmelodien og inden kampstart. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Landsholdet havde t-shirts med teksten 'football supports change' på efter nationalmelodien og inden kampstart. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

De danske stjerners Qatar-markering er Danske Fodboldfans organisation (DFF) ikke tilfreds med.

'Til aftenens kamp mod Moldova fulgte landsholdets spillere og DBU Norge, Tysklands og Hollands eksempel – eller gjorde de? Blink og du havde misset det under tv-transmissionen,' lyder de indledende ord i et opslag på DFF's hjemmeside med overskriften 'DET ER EN OMMER, DBU!'

Fan-organisationen uddyber kritikken.

'Helt ærligt; at kun have t-shirten på under hold-billedet betød, at man som tv-seer knapt så trøjen. Og uden fans på lægterne var der heller ingen her, der blev væltet omkuld af det ‘massive’ pres DBU og spillerne lagde på Qatar. Det er sgu en ommer!'

Ekstra Bladet forsøger at få et svar fra DBU på den konkrete kritik fra DFF. Indtil videre har Ritzau og TV 2 haft mulighed for at stille spørgsmål:

DBU-boss: Vi er klar til at få tilskuere på stadion nu

Til TV 2 Sport har DBU-direktør, Jakob Jensen, dog udtalt sig om meldingen fra fansene.

- Det tager jeg til efterretning, og så tror jeg, mange af dem, der kritiserer os, ikke ved, hvor meget vi faktisk gør i det lange træk for at skabe forandringer, siger Jakob Jensen.

Også Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, sender kritik afsted og kalder markeringen for 'striptease i buldrende mørke' - læs mere her:

Striptease i mørket

Hjulmand: - Har virkelig fået noget at tænke over

Hjulmands juveler stråler: Se karaktererne her

Venner i vild opvisning: - Vi har savnet hinanden