Danske fans undrer sig: Vi kan godt styre det

Ekstra Bladet mødte en række danske fans, der glædede sig over flere tilskuere i Parken, men ærgrer sig over timingen - for hvorfor gælder det ikke allerede på lørdag?

Overblik: Sådan genåbner Danmark.

Torsdag eftermiddag er der allerede godt fyldt op langs Islands Brygge med masser af folk, der nyder det gode vejr.

Blandt de solbadende og øldrikkende gemmer sig en gruppe af fodboldfans, der har været på en rutsjetur med forskellige udmeldinger omkring tilskuertal i Parken under Danmarks EM-kampe.

Regeringen og et flertal af folketingspartierne var ellers nået til enighed om, at der kunne blive plads til 25.000 tilskuere i Parken i stedet for de forventede 15.900.

Men danskeren nåede ikke at sejle længe opad åen, før det gik hurtigt nedad igen!

DBU slog således kontra på den kærkomne melding ved at berette, at de ikke bliver klar til at lukke 9.000 ekstra tilskuere ind til Danmarks kamp mod Finland lørdag.

Og så har vi balladen. Det var der enighed om blandt de fans, som Ekstra Bladet mødte langs havnekajen i København.

Rasmus Retbøll er 21 år  og studerende. Han nyder solen på Bryggen sammen med sin jævnaldrende ven Lasse Heitmann.

Rasmus Retbøll glæder sig over at flere tilsukere kan hjælpe med at løfte det danske hold. Foto: Linda Johansen
Rasmus Retbøll glæder sig over at flere tilsukere kan hjælpe med at løfte det danske hold. Foto: Linda Johansen

- Jeg blev glad, og lidt overrasket. Det var jo det, man havde håbet på, at der kunne være flere inde på stadion, nu hvor det er hjemmebane.

Retbøll har dog svært ved at forstå, at det ikke bliver muligt at lukke 25.000 fans ind, når første kamp spilles i weekenden.

- Man må jo have vidst i et stykke tid, at det var en mulighed, når de melder det ud nu, så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan gøre det til første kamp.

Lasse Heitmann har taget turen fra Valby, for at nyde solen på Bryggen. Foto: Linda Johansen
Lasse Heitmann har taget turen fra Valby, for at nyde solen på Bryggen. Foto: Linda Johansen

Lasse Heitmann glæder sig over den stemning, de mange ekstra tilskuere kan skabe. Men han ærgrer sig over, at effekten ikke kommer til udtryk i første kamp.

- Jeg tænker det er lidt mærkeligt, at udmeldningen først kommer nu, når de godt vidste, der kommer en kamp på lørdag. Men bare det, at der kan komme flere ind til nogle af kampene, så tænker jeg, at det bliver godt.

Tobias Sabroe er 20 år gammel og musiker

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen
 

Tobias Sabroe har svært ved at forstå, at det ikke er muligt at fylde Parken helt op, når Danmark skal kæmpe om EM-hæder. Og han og er træt af, at Parken ikke kan modtage de lovede 25.000 ved første kamp.

- Det er rimelig nederen, og jeg synes, det er vildt, at man kan være mange samlet andre steder ligesom her på Bryggen, hvor der er en milliard mennesker, når vejeret er godt. Så er det mærkeligt, man ikke kan komme ind et sted, hvor man alligevel skal have coronapas. Vi er jo også alle snart vaccineret, så mon ikke det ville gå.

Han påpeger, at guldfesten i Brøndby jo ikke endte som en supersprederbegivenhed, og så er forholdende i Parken alligevel mere ordnede.

- Jeg tænker, de fleste har den sunde fornuft med sig, og jeg tror på det gode i mennesket. Jeg tænker godt, vi kan styre det.

Thorbjørn Marstein er 20 år gammel og leasingsælger

Thorbjørn Marstein (i midten til venstre) nyder eftermiddagen i solskin og med godt selskab. Foto: Linda Johansen
Thorbjørn Marstein (i midten til venstre) nyder eftermiddagen i solskin og med godt selskab. Foto: Linda Johansen

Ekstra Bladet fanger Thorbjørn Marstein midt i ølhygge og jongerlingsøvelser sammen med vennerne. Det glæder ham, at Danmark endelig kan spille foran masse af fans igen.

- Det er supergodt. Det er jo fedt med nogle folk på stadion. Vi har jo været vant til at se det på en skærm. Når der er fans på stadion, skaber det en bedre stemning, og der er langt mere støtte til holdet.

Han viser forståelse for, at det ikke er muligt at fylde op med fans på stadion allerede fra første EM-kamp.

- Altså nu dropper vi jo mundbindene på mandag, så lad os tage én ting ad gangen.