Danske legender: Ikke set lignende siden ’85

Parken skal løfte holdet nok engang, men det kan den også, og så ordner vi også de russere, mener legenderne Busk og Berggreen

Danske legender: Ikke set lignende siden ’85

Danskerne tror, vi slår Rusland

Det er 36 år siden, Danmark leverede den største præstation på dansk grund og vandt med 4-2 over dengang stærke Sovjetunionen. En strålende præstation, der selv den dag i dag bliver fremhævet som en af de mest underholdende og medrivende opgør, selvom der kun var tale om en kvalifikationskamp.

Nu har det danske EM-landshold anno 2021 brug for et skud af den samme magi, som omgav datidens sprudlende og elskede mandskab.

Noget ligner dog allerede, fortæller Klaus Berggreen, der spillede fuld tid i den legendariske kamp.

- Den kamp mod Belgien kom atmosfæremæssigt op på siden af den kamp i 1985. Det var samme fuldstændig vanvittige opbakning, som vi havde dengang, bortset fra at Parken nok kun var halvt så fyldt som dengang. Publikum performede på en måde, som jeg ikke har set lignende siden 80’erne, siger han til Ekstra Bladet før den sidste gruppekamp.

Der var drama om, hvorvidt Berggreen blev klar til den berømte kamp:

 

- Og det er en kærlig opbakning. Man kan se, publikum i andre lande ville også pifte, hvis det gik dårligt, men det vil du aldrig opleve i Parken.

Parkens 25.000 i 2021 konkurrerer mod datidens 45.000.

- Folk stod jo op, så der har nok været endnu flere, siger Berggreen med et grin.

Holdet gav 110%, mener Berggreen. Foto: Lars Poulsen
Holdet gav 110%, mener Berggreen. Foto: Lars Poulsen
 

Ikke set i nyere tid
Han så et dansk hold, der gav sig 110% mod Belgien, og det skal op på samme niveau mod Rusland. Så kan det være, at det kan nå euforien fra 80’erne.

- Jeg har ikke set det danske landshold i nyere tid yde sådan en indsats.

- Vi kan nu håbe på, at Rusland-kampen så kan give os den oplevelse. Der er ingen tvivl om, at vi vil få samme opbakning. Hvis vi vinder den kamp med et par mål, så bliver det en stor dag, og det er ikke et urealistisk scenarie, at vi banker Rusland med to på hjemmebane.

- Hvis vi skal noget ved det her EM, så skal vi på hjemmebane kunne slå Rusland, siger Berggreen.

Glemmer det aldrig
Også Søren Busk kan sagtens trække paralleller til den fortryllende Grundslovsdag 1985.

- Jeg glemmer aldrig den kamp, er de første ord, der kommer frem, da Ekstra Bladet nævner den.

Han husker, at han var helt færdig i slutningen af opgøret efter modstandernes tårnhøje tempo i sommervarmen. Og stadionuret rykkede sig bare ikke.

- Vi kiggede meget derop, og der skete ikke noget som helst, siger han med smil i stemmen.

- Vi var overhovedet ikke sikre på noget, selvom vi førte med to. Bolden røg på stolpen, og Berggreen reddede også en kæmpechance, husker han.

Elkjær skød med skarpt mod den russiske bjørn i Tivoli - og i Idrætsparken:

 

Preben Elkjær scorede de to første kasser, blandt andet et fra ’en fuldstændig vanvittig vinkel’, som kommentator Svend Gehrs formulerede det på tv. Efter en russisk scoring sendte Laudrup to i mål, før russerne fik reduceret til slutresultatet 4-2.

En gentagelse mandag ville være kærkommen. Vores fodboldnation heler stadig efter Christian Eriksens uhyggelige hjertesvigt, og den billet til 1/8-finalen er meget velkommen, mener Busk og Berggreen, der heldigvis regner med, at danskerne kan levere endnu en mandfolkepræstation. 

Vi ordner dem
Busk forventer et markant andet kampbillede, når Danmark møder mandag Rusland, der ikke har styrken som dengang.

- Det er et helt andet hold end dengang, hvor de var meget stærke og spillede i et opskruet tempo efter datidens standard, siger Busk og fortæller om sine forventninger til kampbilledet mandag:

- De stiller defensivt op, og det er forståeligt. De kommer til at spille mod et dansk landshold, der leverede en meget stor præstation mod Belgien.

Bagerst fra venstre mod højre: Ole Qvist, Søren Lerby, Michael Laudrup, Søren Busk og Frank Arnesen. Sidende fra venstre mod højre: Preben Elkjær, Jens Jørn Bertelsen, Ivan Nielsen, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Jesper Olsen. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Bagerst fra venstre mod højre: Ole Qvist, Søren Lerby, Michael Laudrup, Søren Busk og Frank Arnesen. Sidende fra venstre mod højre: Preben Elkjær, Jens Jørn Bertelsen, Ivan Nielsen, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Jesper Olsen. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

- Nu har jeg set rigtig mange landskampe, og jeg har ikke set dem spille i det tempo i lang tid, siger Busk.

- Jeg håber, de kommer med det gåpåmod og den optimisme. Så skal vi nok ordne russerne, for der spiller vi god fodbold. Og Parken skal være med til at få dem til at holde det tempo, så vi kan sætte russerne på halen.

Danmark har som udgangspunkt brug for sejr og finsk nederlag mod Belgien. Det hele afgøres mandag med kickoff kl. 21, men kombinationen af Parken, juni-varmen og russisk modstand emmer af håb, selvom det ser noget mere vanskeligt ud end ved begyndelsen af denne slutrunde.

Hvorfor flyver der en drone rundt over Danmarks træning - få svaret her