Danske nervevrag tæt på EM: Drømme-scoring og straffe-koks

Polen skabte klart de bedste chancer, men Danmark hentede et vigtigt point med 1-1

AALBORG (Ekstra Bladet): Danmarks største fodboldtalenter er på vej til EM, men det bliver Færøerne, vi skal takke for det.

For uden hjælp fra Torshavn og omegn, så var Niels Frederiksens U21-drenge ikke kommet så vidt.

Færingernes overrumplende point i Lubin for en måned siden betyder nemlig, da de rød-hvide er på slutrunde-kurs efter neglebidende 1-1 mod Polen fredag aften.

Pointet er lige nøjagtig nok til, at Danmark holder et points forspring til netop Polen inden kvalifikationens sidste kamp. Og den kommer til at teste rigsfællesskabet voldsomt. For det er netop Færøerne, der kommer til Aalborg.

Niels Frederiksen kunne ellers have taget det afgørende skridt mod EM med en af Europas varmeste angribere til rådighed.

Dortmund-kometen Jacob Bruun Larsen var blevet betroet en rolle helt fremme i angrebet, men trods truslen fra den målvarme danske profil, så formåede danskerne ikke for alvor at ryste modstanderne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Polen var ellers tvunget frem for at sikre en livgivende sejr. Men gæsterne lod ikke det pres diktere noget.

De byggede nærmest en mur, som Dansk Folkeparti kunne have flyttet til grænsen til at stoppe ulve og vildsvin.

Det var godt defensivt håndværk.

De danske spillere nørklede rundt med en lemfældig tilgang til sagerne, som senest er set på samme niveau i Socialstyrelsen. Og så begyndte gæsterne at splitte det danske hold ad med syrlige kontrastød.

Daniel Iversen i det danske mål måtte diske op med adskillige pragtredninger i første halvleg, når Polen igen og igen skilte den danske defensiv ad.

Til sidst blev det for meget for Niels Frederiksen, der beordrede sine spillere til at droppe de offensive ambitioner og bare køre bolden rundt for at ændre kampens forløb.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Det gav bonus, da Danmark kort før pausen omsider fik muligheden for at slå til mod Polen. Jacob Bruun Larsen drønede igennem og serverede et super-oplæg for Phillip Billing, der valgte et fint tidspunkt til at score sit første mål i nationaldragten.

Det burde have givet ro - og mulighed for at Niels Frederiksen kunne justere planen til anden halvleg. Men minuttet efter fik Polen straffe, da Victor Nelsson uheldigt ramte kuglen med hånden.

Dawid Kownacki udlignede fra pletten og så var nerverne tilbage med tiltagende styrke.

Danskerne broderede rundt uden den fornødne skarphed i anden halvleg, og gæsterne havde flere gode muligheder for at tage sejren.

I sidste ende holdt danskerne dog stand.

Billetten til EM vinker om hjørnet... hvis Færøerne ellers bliver slået på tirsdag.

Se også: Tysk storklub jagter dansk PL-stjerne: Her er hans klare besked

Se også: Dansker stråler i topklub: I flot selskab med Ronaldo og Neymar

I FIFA 19 afslutter man på en ny måde. Hvordan og hvornår får du afvide i denne artikel. Foto: EA Sports, VG montage. Sport og Spil Stor guide: Sådan knuser du dine venner i FIFA 19

Pablo Osvaldo scorede fire mål i 14 landskampe - heriblandt et eminent et af slagsen i 2-2-kampen mod Danmark i 2013. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Ballademageren fra helvede: Han brændte alle sine broer

1 af 11 DKs cheftræner Niels Frederiksen før U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Polen på Aalborg Stadion, fredag 12. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
2 af 11 Danmarks Philip Billing har scoret til 1-0 i U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Polen på Aalborg Stadion, fredag 12. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
3 af 11 Polens Dawid Kownacki (C) har udlignet til 1-1 på straffespark i U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Polen på Aalborg Stadion, fredag 12. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
4 af 11 Danmarks Robert Skov mod Polens Kamil Pestka i U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Polen på Aalborg Stadion, fredag 12. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
5 af 11 Danmarks Jacob Bruun Larsen skiftes ud i U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Polen på Aalborg Stadion, fredag 12. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
6 af 11 DKs cheftræner Niels Frederiksen i U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Polen på Aalborg Stadion, fredag 12. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
7 af 11 Danmarks Robert Skov mod Polens Pawel Bochniewicz i U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Polen på Aalborg Stadion, fredag 12. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
8 af 11 Danmarks Jacob Bruun Larsen mod Polens Bartosz Kapustka i U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Polen på Aalborg Stadion, fredag 12. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
9 af 11 Danmarks Philip Billing har scoret til 1-0 i U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Polen på Aalborg Stadion, fredag 12. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
10 af 11 Danmarks Philip Billing har scoret til 1-0 i U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Polen på Aalborg Stadion, fredag 12. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
11 af 11 
5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere