Danske stjerner skulle have spillet landskamp: Nu træner de her

Nicolai Boilesen og Viktor Fischer skulle have været med landsholdet på tur, men nu træner de i stedet med i FC København

Landsholdsfodbold - 5. sep. 2018 - kl. 09:46 Farcen får konsekvenser på tv: Discovery dropper Laudrup

Har du set de øvrige landsholdsspillere, eller ved du, hvor de er, så hører vi gerne fra dig. Send os et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Nicolai Boilesen og Viktor Fischer var begge i den trup, der skulle have spillet denne onsdags landskamp ude mod Slovakiet, men på grund af konflikten med DBU er det rigtige landshold blevet hjemme, og i stedet er spillere fra 2. division og ned til Serie 1 rejst afsted for at spille kampen.

Og det er ikke sådan, at den 'gamle' landsholdstrup er samlet for at forberede sig til det mulige scenarie, at de skal spille søndagens kamp i Nations League mod Wales i Aarhus.

I hvert fald kunne Ekstra Bladet onsdag formiddag spotte både Boilesen og Fischer på FC Københavns træningsanlæg, hvor de trænede sammen med resten af Ståle Solbakkens trup.

- Jeg tænker det, som vi har udtalt hele tiden. At vi selvfølgelig rigtig gerne har villet spille de her kampe. Men DBU har ikke været interesseret i at tale med os, siger Boilesen til Ekstra Bladet.

- Og så er der jo ikke meget mere at gøre på nuværende tidspunkt. Og jeg står i en situation, hvor jeg selvfølgelig skal tilbage til min arbejdsgiver. Jeg kan jo ikke bare rende rundt derhjemme og ikke lave noget, siger Boilesen.

Billeder fra dagens træning. Fotos: Jan Sommer

Fischer og Boilesen på træningsbanen. Foto: Jan Sommer
Fischer og Boilesen på træningsbanen. Foto: Jan Sommer

 

Se også: Fodbold-revolution: Ny europæisk turnering på vej

Han erkender, at han lige nu hellere ville stå i Slovakiet med udsigt til at skulle spille landskamp.

- Det har vi da altid gerne villet, og det har vi også udtalt fra start af, at vi gerne ville spille de kampe. Men det har åbenbart ikke kunnet lade sig gøre. Eller ikke villet lade sig gøre, siger Boilesen.

Boilesen har ellers ikke det store at tilføje omkring sine overvejelser.

- Jeg tænker ikke så meget. Vi mødtes sammen mandag, og vi var blevet briefet undervejs. Men vi fik alle informationer slag for slag, hvordan tingene er foregået, og vi støtter selvfølgelig fuldt op om spillerrådet og Spillerforeningen hele truppen.

- Og det kan vi jo også se, at det har det meste af fodbold-Danmark også gjort i hvert fald af de spillere, der spiller i ligaen og ligaerne under os,siger Boilesen.

Her ankommer det nye landshold til Slovakiet. Foto: Lars Poulsen
Her ankommer det nye landshold til Slovakiet. Foto: Lars Poulsen

Det bliver nu futsal-spillere og spillere fra 2. division, der spiller kampen, men det har Boilesen ingen kommentarer til.

Ekstra Bladet forsøgte også at få en kommentar fra Viktor Fischer, men modsat sin holdkammerat ønskede han ikke at sige noget omkring den verserende konflikt.

Mens de to Superliga-stjerner altså træner med i FC København, så vides det ikke, hvor resten af landsholdsspillerne befinder sig i øjeblikket.

Da kvindelandsholdet i oktober havde en lignende strejke, så valgte kvinderne at træne sammen i Dragør i håb om, at konflikten skulle blive løst.

Billederne fra dengang viser, hvordan landsholdsspillerne ikke kunne stille op i det officielle tøj, men i stedet havde fundet grønt træningstøj frem.

Men den løsning har mændene ikke valgt, selvom der potentielt set venter en vigtig kamp søndag mod Wales i Nations League.

Har du set de øvrige landsholdsspillere, eller ved du, hvor de er, så hører vi gerne fra dig. Send os et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.

Sådan så det ud, da kvinderne trænede sammen i Dragør under konflikten i oktober 2017

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Se også: Konflikt-kaos: Nu hersker der total-tavshed

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Daniel Holm har sat på de sociale medier forklaret, hvorfor han takkede ja til at spille på det danske nød-landshold. Privatfoto Landsholdsfodbold - 4. sep. 2018 - kl. 22:53 Daniel træder frem: Derfor sagde jeg ja til landsholdet

Stemme fra fortiden: Stig Tøfting kom ufrivilligt i centrum kort inden Danmarks kamp mod Senegal. Han fik travlt med at få sine stedforældre til at skærme børnene mod medierne. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Afslørede Tøftings familietragedie: Det var kalkuleret ondskab

Michael Laudrup takker Dunga fra Brasilien efter den vanvittig spændende kvartfinale. Laudrup og Danmark er ude af VM, og allerede længe inden nederlaget har han besluttet at indstille karrieren efter slutrunden. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Da Laudrup chokerede hele Danmark: Vi vidste at det var slutningen

Nogle af de danske spillere på vej til hotellet. Dem skulle John 'Faxe' Jensen lærer at kende, så han kan sammensætte en startopstilling onsdag aften. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 5. sep. 2018 - kl. 06:26 Faxe på bar bund: - Hvad hedder du?

Det engelske fodboldlandshold står sammen om at donere deres indkomst til velgørenhed. Foto: AP Landsholdsfodbold - 4. sep. 2018 - kl. 22:04 Undrer sig over Danmark - i udlandet spiller stjernerne gratis

Det danske landshold vækker opsigt i den store verden. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 5. sep. 2018 - kl. 08:11 Dansk landshold går verden rundt: - Har besvaret et desperat SOS-opkald

73 kommentarer
Vis kommentarer