Dansker med kanon sæson i Premier League: Tilfreds med bænken under VM

Mathias 'Zanka' Jørgensen er i spil til den endelige VM-trup, men den stærke forsvarer ventes dog ikke at blive en del af startsopstillingen, hvis han kommer med til slutrunden

I Huddersfield elsker fansene Zanka, der efter en sejr vandrede ud til en ung og håbefuld fan, som fik overrakt danskerens trøje. Foto: Lars Poulsen
I Huddersfield elsker fansene Zanka, der efter en sejr vandrede ud til en ung og håbefuld fan, som fik overrakt danskerens trøje. Foto: Lars Poulsen

HELSINGØR (Ekstra Bladet): I denne uge blev 35 danske fodboldspillere udtaget af Åge Hareide til bruttotruppen til VM i Rusland.

Blandt de 35 er Premier League-spilleren Mathias 'Zanka' Jørgensen, men det ser dog ikke ud til, at han kommer til at være med i startsopstillingen til slutrunden.

Zanka spiller til dagligt i Huddersfield i England, hvor han efterhånden har fundet sig godt til rette og har haft en god sæson med fuld spilletid siden skiftet fra FCK.

Selvom den 28-årige profil har etableret sig i Premier League, erkender han, at det på ingen måde er ens med en adgangsbillet til den danske startopstilling ved slutrunden i Rusland.

- Sådan er det, når man er et hold. Nogle gange på landsholdet, er det en selv, der starter inde, og andre gange så starter man ude. Der er ikke altid behov for at ændre positionerne. Så jeg sætter mig på bænken og nyder at være sammen med drengene og være en del af et hold, der fungerer så godt, fortæller Mathias 'Zanka' Jørgensen til Ekstra Bladet.

- Jeg har det helt fint med beslutningen, så får jeg også lov til at slappe lidt af. Det har været en lang sæson, og første gang jeg har spillet fodbold i 10 måneder i streg, så det er på en måde rart at få et pusterum.

Mathias Zanka Jørgensen og Kasper Dolberg til landsholdstræning i Helsingør. Foto: Lars Poulsen
Mathias Zanka Jørgensen og Kasper Dolberg til landsholdstræning i Helsingør. Foto: Lars Poulsen

Det er som en drøm
Zanka understreger dog, at han naturligvis gerne vil spille til VM, men han har respekt for det, han skal, og det han får lov til.

- Bare det at få muligheden for at komme til en slutrunde, er en kæmpe ære i en fodboldspillers liv. Vi har allesammen stået på Rådhuspladsen og set Danmark spille på storskærmen.

- Jeg har kunnet mærke hele den her skøre VM-bølge. Det har man nok uanset, om man er mand, kvinde eller barn. Det får noget specielt frem i os, lyder det begejstret fra Zanka.

Den 28-årige forsvarsspiller er sikker på, at der kommer 'VM-feber' i Danmark, hvis vejret fortsætter sådan her, og det glæder ham med den gode VM-stemning.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg er blevet udtaget til truppen. Det er noget helt unikt. Det var jo drømmen, da jeg var lille at deltage i VM. Det er ikke rigtig sunket ind endnu. Det går nok først op for mig, når det bliver alvor, og vi skal til at afsted til Rusland, fortæller Zanka med et stort smil.

Se også: Her er den danske VM-trøje


Danmarks VM-hold mod Irland, da kvalifikationen kom på plads. Foto: Jens Dresling VM 2018 - 14. maj. 2018 - kl. 13:15 Hareide udtager foreløbig VM-trup: Her er de 35 navne

Arsene Wenger modtager fansenes hyldes ved hjemmekampen mod Burnley. Foto: Matthew Childs. Sport og Spil Mølby: Han er det bedste valg for Arsenal

27 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere