Dansker på vej mod Juventus-exit

Nikolai Baden Frederiksen har været brandvarm lejesvend i Østrig. Nu regner han med, at det er farvel til Juventus, der ejer ham

Nikolai Baden Frederiksen har gjort det flot i den østrigske række, hvor blandt andet Red Bull Salzburg er blevet nedlagt. Foto: Emil Agerskov
Nikolai Baden Frederiksen har gjort det flot i den østrigske række, hvor blandt andet Red Bull Salzburg er blevet nedlagt. Foto: Emil Agerskov

Han kan måle sig med de allerbedste, når det kommer til at score mål, og efter 18 af slagsen i den østrigske liga er der naturligvis kommet rampelys på Nikolai Baden Frederiksen, der netop er fyldt 21 år.

Den tidligere FC Nordsjælland-angriber er blandt de mest scorende unge spillere, og kun fire mand under 21 har lavet flere ligamål end ham, deriblandt Dortmund-fænomenet Erling Haaland.

- Jeg havde en rigtig god slutsæson. Det var rart at få lavet nogle mål, siger Frederiksen med et stort smil efter otte mål i sæsonens ni sidste kampe for WSG Tirol.

Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

'Futte', som han kaldes, er ejet af mægtige Juventus, hvor han har optrådt for klubbens ungdomshold og blandt andet formet et venskab med stjernen Moise Kean, der siden har været forbi PSG.

Han ser dog tiden i Juventus have en ende et år før hans kontraktudløb i 2022.

- Jeg tror, det ender med, at jeg nok skal væk fra Juve her til sommer. Der er selvfølgelig ikke noget, der er sikkert, og alt kan ske. Der er ikke noget bestemt eller konkret. Det er bare fornemmelsen, selvom der kan nå at ske meget.

- Hvis jeg kender italienerne, så skal vi måske vente helt til sidste dag, siger han kærligt om klubben, der hentede ham i 2018.

Vejret var skidt, men humøret var højt ved første U21-samling før EM-kvartfinalen. Foto: Emil Agerskov
Vejret var skidt, men humøret var højt ved første U21-samling før EM-kvartfinalen. Foto: Emil Agerskov
 

- Hvad er det for et niveau, der kalder på dig?

- Det er svært at sige, hvad det rækker til. Det vigtigste er at spille, siger han og er egentlig ligeglad, om det er 'Østrig, Polen eller Ungarn', det bliver i.

Ydmygt nok nævner han ikke Tyskland, hvor der har været meldt interesse for den danske skarpretter.

- De virker jo til at føle sig meget heldige med at have hentet dig i Østrig...

- Det er jo ikke den største klub, så det er nok derfor, de føler, de har været lidt heldige med at få mig. Havde jeg ikke præsteret, så havde historien jo været en anden.

- Men de har hjulpet mig så meget, og det har givet mig en gejst og selvtillid, siger han og begiver sig tilbage til holdkammeraterne, der indtog vandpyttede Gladsaxe Stadion.

I U21-EM's gruppespil startede den unge fynbo mod Island, men i de to andre kampe spillede FCM's Anders Dreyer og Vejles Wahid Faghir. Nu må landstræner Albert Capellas bryde sit hoved med, hvem han skal satse på helt i front i EM-kvartfinalen mod Tyskland.

Den store kamp spilles mandag i Ungarn.

Jesper Lindstrøm har også spillet en stor rolle for U21-landsholdet - læs hvor mærket han har været af alle Brøndby-festerne her

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?