Danskere drillede Zlatan med kørestol: Det skulle de komme til at fortryde

For tre år siden mødtes Danmark og Sverige i to play off-kampe om en plads ved EM-slutrunden. Fokus var på Zlatan Ibrahimovic, og særligt et billede i B.T. tændte svenskeren, der leverede en kæmpe præstation i Parken

Zlatan og resten af det svenske landshold jubler efter superstjernens anden scoring i Parken i 2-2-opgøret mod Danmark for tre år siden. Foto: Lars Poulsen
Zlatan og resten af det svenske landshold jubler efter superstjernens anden scoring i Parken i 2-2-opgøret mod Danmark for tre år siden. Foto: Lars Poulsen

Det er en dum idé at provokere Zlatan Ibrahimovic…

Den svenske superstjerne har i sin karriere brugt kritik og tvivl som sit brændstof, og i en ny bog afslører han, at de danske medier fik fyret op under ham før ’brødrekrigen’ for tre år siden.

Danmark og Sverige mødtes i to play off-kampe om en plads ved EM-slutrunden i Frankrig, og på begge sider af sundet svømmede aviser og internetsider over med artikler om kampen om Norden.

Zlatan var den, der blev skrevet allermest om, og den nu 37-årige svensker bemærkede også noget af det, der blev skrevet i danske medier.

- Alle var tændte og fokuserede, på trods af at der var blevet skrevet så meget lort i aviserne - ting som at jeg aldrig havde scoret et eneste mål mod Danmark i et hav af kampe, at jeg ikke var god nok, at jeg var for gammel og dit og dat, fortæller Zlatan Ibrahimovic i bogen ’Jeg er fodbold’, som er skrevet af journalisten Mats Olsson og bygger på samtaler mellem Zlatan og Olsson.

Særligt en ting fik Zlatan op i det røde felt. B.T. havde før den første kamp i Stockholm en forsidehenvisning med den svenske angrebsstjerne i en rullestol med teksten ’send Zlatan på pension’.

Artiklen fortsætter under billedet...

Før kampen i Parken brugte Zlatan B.T.'s forside af den svenske angrebsstjerne i kørestol som motivation. Foto: B.T.
Før kampen i Parken brugte Zlatan B.T.'s forside af den svenske angrebsstjerne i kørestol som motivation. Foto: B.T.

Det brugte han som motivation frem mod det andet opgør i Parken, hvor svenskerne havde en lille fordel efter en 2-1-sejr på hjemmebane.

- De danske medier fortsatte deres angreb på Sverige og mig. Da jeg så det der billede, de havde lavet af mig i en kørestol - hold kæft, hvor det fik adrenalinen til at rulle.

- Hvis de havde vidst, hvor meget jeg tænder på den slags, tror jeg ikke, at de ville have trykt det. Da det så blev kampdag, var der ingen tvivl tilbage i mig – jeg skulle ikke bare forsøge at dominere kampen, jeg skulle dominere den, siger Zlatan i bogen, der udkom i sidste uge.

Ekstra Bladet havde allerede i oktober 2015 i forbindelse med lodtrækningen til play off-kampene opfordret det danske landshold til at pensionere Zlatan, men kampene mod Danmark blev ikke hans sidste.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ekstra Bladet opfordrede som de første det danske landshold til at sende Zlatan på pension. Foto: Ekstra Bladet
Ekstra Bladet opfordrede som de første det danske landshold til at sende Zlatan på pension. Foto: Ekstra Bladet
 

Han dominerede kampen i Parken. Og lidt til. Han var den altoverskyggende spiller og scorede begge svenske mål i 2-2-opgøret. Det sidste satte han ind på frispark og sendte definitivt Sverige til EM-slutrunden og Danmark langt, langt ud i mørket.

- Jeg rammer den rent, skyder bolden hen over muren, den dykker og går ind lige ved højre stolpe, er umulig at redde, siger Zlatan, der efter sin scoring gled på knæ hen ad Parkens våde græs og sad med en overlegen attitude og ventede på den enorme svenske jubel, der fulgte.

Zlatan Ibrahimovic havde lukket kæften på samtlige danskere, og B.T. var dagen efter klar med en kreativ rettelse.

Nicklas Bendtner havde afløst svenskeren i kørestolen, og avisen ønskede Zlatan et godt EM.

Artiklen fortsætter under billedet...

Zlatan var sublim i Parken, hvilket udmøntede sig i en kreativ rettelse af B.T. Foto: B.T
Zlatan var sublim i Parken, hvilket udmøntede sig i en kreativ rettelse af B.T. Foto: B.T

 

- Der var intet ondt i det, og vores rettelse viser også vores selvironi og respekt for den bedste spiller, der nogensinde har været i Skandinavien, siger Morten Crone Sejersbøl, daværende sportschef på B.T. og nuværende seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

Han husker tydeligt B.T.'s hilsen til Zlatan Ibrahimovic, som var sendt af sted med både kærlighed og et glimt i øjet.

- Vi gjorde alt for at bage op til den her kamp, som var kæmpe stor i både Danmark og Sverige. På et profilfattigt svensk landshold var der én, der skilte sig ud, og vi forsøgte at finde alle mulige Zlatan-vinkler.

- Han var den absolut største stjerne på hele banen, og det var typisk for Zlatans karriere, at han leverede det svar. Uanset hvor mange gange han er dømt ude, er han altid vendt tilbage med fuld power, siger Morten Crone Sejersbøl til Ekstra Bladet.

 

Zlatan Ibrahimovic: Jeg er fodbold

Tekster og interview: Mats Olsson

384 sider

349,95 kr. (vejl.)

Teksterne i Jeg er fodbold bygger på mange og lange samtaler mellem Zlatan og journalisten Mats Olsson, som har fulgt Zlatans karriere siden tiden i Malmø. Bogen indeholder også interview med vigtige personer i Zlatans fodboldliv, som alle har stillet op for at lade sig interviewe til bogen af Mats Olsson.

Ståle Solbakken får over dobbelt så meget ind på kontoen i forhold til den næstbedst betalte træner i Superligaen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Stor oversigt over Superliga-trænernes løn: Ståle sprænger banken

Brian Laudrup nåede aldrig at vise sit niveau i FCK. Her er han og assistenttræner Bjarne Hansen i tænkeboks. Foto: Jan Grarup Sport og Spil Fra scoop til ydmygende exit: I 20 år har Don Ø og Brian Laudrup ikke hilst på hinanden

De fysiske kampe fortsatte uden for banen efter kampen mellem OB og Esbjerg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Superligaen - 12. nov. 2018 - kl. 11:33 Ny tilskuerballade i Superligaen: Stenangreb mod fanbus

Se også: Skandale i Tyskland: Bayern-stjerne slog og skubbede tv-ekspert

55 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere