DBU-bestyrelse tavs om Morten Olsen

DBU-toppen holder mund, når talen falder på den pressede landstræner

DBU-toppen har ikke lyst til at tale om Morten Olsen.
DBU-toppen har ikke lyst til at tale om Morten Olsen.

DBU’s bestyrelse er en flok tavse mænd, når det handler om Morten Olsen.

Vi stillede dem tre aktuelle spørgsmål, men lysten til at svare var ikke særlig stor.

De fik spørgsmålene:

- Hvordan vil du beskrive forholdet mellem Morten Olsen og hans arbejdsgiver?

- Hvordan synes du, DBU har behandlet Morten Olsen på det seneste?

- Har man brugt hans kompetencer i rimelig grad?

Her er ’svarene’ fra de få bestyrelsesmedlemmer, der sagde andet end ’ingen kommentarer’.

Bent Clausen, Haderslev, næstformand

– Jamen, det skal du tale med dem, der taler med Morten, om. Det klarer vi internt.

– Det klarer de, der har med det at gøre. Det er jeg sikker på, de finder ud af.

– Personaleforhold skal ikke drøftes i pressen.

Se også: Agger & Co. parat til lønnedgang

Bjarne Christensen, Odense

– Pas. Det har jeg ingen kommentarer til. Det er jeg ikke tæt nok på til at kommentere.

Christian Kofoed, København, kasserer

– Det har jeg indtryk af er udmærket

– Hvad så i forhold til at udnytte Olsens kompetencer?

– Min opfattelse er, at Morten er involveret i alt arbejde omkring elitespillere i alle aldersgrupper. At han er aktivt interesseret og lige så meget med som altid.

– Om han burde være inddraget i rekrutteringen til nye talent/elitejobs?

– Hele den proces ligger på Claus Bretton-Meyers bord. Det er hans opgave at varetage den.

– Men har du en holdning til, om han burde have været involveret?

– Den holdning, jeg måtte have til det, den taler jeg med Claus om.

Se også: Landstrænere i speciel situation: Vi har ingen indflydelse

Mette Bach Kjær, Løkken

– Jeg melder pas. Jeg er ikke tæt nok på Morten Olsen til at kunne udtale mig om ham. Jeg har en holdning, men den holder jeg for mig selv.

– Jeg er ikke kompetent til at udtale mig om Morten Olsen og om, hvordan han er. Du skal tale med administrationen.

– Jeg beder dig heller ikke udtale dig om Morten Olsen som person, men om det forhold, der hersker mellem landstræneren og hans arbejdsgiver.

– Jeg har kun hilst på Morten Olsen én gang, og jeg taler ikke med ham som bestyrelsesmedlem, så jeg er ikke kompetent til at udtale mig om ham. Jeg har ingen kommentarer.

Se også: Spillernes opråb: Besynderlig taktik, DBU  

Ole Ladefoged, Varde

– Alt vedrørende ansættelsesforhold har vi uddelegeret til vores direktør. Hvis der er noget at snakke om, så tager vi det internt i bestyrelsen.

– Kompetencen til at udtale sig om personale ligger hos direktøren, og det gælder også landstræneren. Direktøren følger de rammer og forventninger, vi nu engang har opstillet.

– Hvis jeg har en holdning til de ting, så lufter jeg den i bestyrelseslokalet.

Se også: Afsløring: Ny tv-aftale forgylder DBU

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere