Annonce:
Annonce:

DBU-bombe: Derfor skal spillerne også betale

DBU kræver 65 procent af overskuddet fra slutrunderne i fremtiden - spillerne skal kun have 35 procent - tidligere delte de lige over

DBUs direktør, Claus Bretton-Meyer, har nok at bekymre sig om for tiden. Han har foreslået spillerne, at de kun skal have 35 procent af fremtidig overskud fra slutrunder mod 50 procent tidligere. I dag mødes han med Spillerforeningen til nye forhandlinger. (Foto: Lars Poulsen)
DBUs direktør, Claus Bretton-Meyer, har nok at bekymre sig om for tiden. Han har foreslået spillerne, at de kun skal have 35 procent af fremtidig overskud fra slutrunder mod 50 procent tidligere. I dag mødes han med Spillerforeningen til nye forhandlinger. (Foto: Lars Poulsen)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

DBU’s direktør Claus Bretton-Meyer har flere gange understreget, at det er sprit-afgørende for unionen, at landsholdet kvalificerer sig til EM-slutrunden næste sommer i Frankrig.

Årsagen til den melding ligger helt sikkert i en forventning om en øget million-indtægt til DBU på bekostning af landsholdsspillerne.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at DBU vil skære dramatisk ned i den slutrunde-bonus, som landsholdsspillerne modtager, hvis de kvalificerer sig til eksempelvis EM næste år i Frankrig.

Afsløring: Her er DBU's spareplan til spillerne

DBU snupper 65 procent
Hidtil har parterne altid delt gevinsten 50/50, når alle udgifter til rejse og ophold er betalt.

Men i fremtiden vil Claus Bretton-Meyer have 65 procent til DBU, mens spillerne kun skal have en pulje på 35 procent til deling.

Annonce:

Det handler reelt om, at DBU minimum skal have en indtægt på 7,5 mio. kr. mere, når landsholdet spiller en EM-slutrunde.

Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af det brev, som DBU har udsendt til 40-60 landsholdsspillere. Det er måske mere på sin plads at kalde det spareplanen. En plan, hvor landsholdsspillernes honorar skal reduceres 12-14 mio. kr. over de kommende fire år.

DBU har via mail fremsendt dokumentet til de 40-60 spillere og fremhævet forringelserne over for spillerne på et særskilt ark.

Daniel Agger: Det diskuterer vi ikke i pressen

Holder fast i udspillet
- Claus Bretton-Meyer, hvorfor skal DBU i fremtiden have den største del af kagen ved en slutrunde?

- Det er afgørende for os, at der bliver bragt balance i økonomien. Og det betyder, at der bliver en reduktion i lønniveauet for landsholdsspillerne i fremtiden, siger DBU-direktøren.

- Er det ikke ulogisk at straffe spillerne, når de har sikret en stor ekstra indtægt til DBU?

Annonce:

- Når man kigger beregningsmodellen igennem, honoreres spillerne ud fra en pulje, hvor der er tale om 17 procent lønnedgang. Vi vil gerne have spillerne på landsholdet. Og selvfølgelig skal de honoreres for det. Men jeg er ret overbevist om, at spillerne også kan forstå, at vi er i en situation, hvor økonomien er udfordret. Når vi ser den samlede økonomi, er det her ikke noget, vi kun gør over for landsholdsspillerne, fastslår Claus Bretton-Meyer.

- Nu skal I torsdag til forhandlingsbordet igen. Kan man forestille sig, at I kommer med et forbedret udspil til spillerne?

- Det tilbud, vi har sendt til spillerne, holder vi naturligvis fast i. Det er ingen hemmelighed, at jeg rigtig gerne vil i direkte dialog med spillerne. Derfor har jeg også opfordret Spillerforeningens advokat til et møde med spillerne. Der kommer nu engang slør i kommunikationen, når det skal foregå gennem flere led.

- Er der en hurtig vej tilbage på sporet?

- Det er beklageligt, vi er havnet her. Vi står i en situation, hvor der er to væsentlige forhold, vi er uenige i. Den ene omkring økonomien og den anden om vores ønske om individuelle aftaler. En af mine opgaver er at rette op på DBU’s økonomi. Derfor har vi bedt spillerne om en lønreduktion på 17 procent.

Annonce:

Spillerne står stejlt
Så vidt Ekstra Bladet erfarer, skal DBU fremsætte et nyt, forbedret forslag, hvis parterne skal nå hinanden inden for den nærmeste fremtid.

Landsholdsspillerne står meget stejlt på spørgsmålet om unionens ret til at indgå individuelle aftaler med spillerne. DBU vil ikke spørge Spillerforeningen, men henvende sig direkte til landsholdsspillerne og bede dem deltage i sponsoraktiviteter i fremtiden. Men det accepterer landsholdsspillerne ikke.

For dem er Spillerforeningen forhandlingspartneren, og der bliver kun lavet kollektive aftaler. Ingen spillere vil træde ud af fællesskabet og forhandle individuelt med DBU.

I dag mødes DBU og Spillerforeningen til nye forhandlinger.

DBU har i den mail, som 40-60 spillere har modtaget bedt spillerne om at skrive under på aftalen senest 2. marts

Ekstra Bladet har været i kontakt med Spillerforeningens direktør, Mads Øland, men han ønsker ikke at udtale sig.

Sammenbrud mellem DBU og spillerne: Danmark kan stå uden landshold

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: