DBU-direktør graver sin egen grav

Fodbolddebatøren Fernando Olsen har svært ved at se, hvordan Claus Bretton-Meyer kan overleve som DBU-direktør

Fodbolddebatøren Fernando Olsen forventer, at DBU-direktør Claus Bretton-Meyers kurs kan koste ham jobbet. (Foto: Lars Poulsen)
Fodbolddebatøren Fernando Olsen forventer, at DBU-direktør Claus Bretton-Meyers kurs kan koste ham jobbet. (Foto: Lars Poulsen)

DBU's direktør Claus Bretton-Meyer er i færd med at grave sin egen grav.

Det mener i hvert fald Fernando Olsen, der er direktør for kommunikationsfirmaet Sylvester Hvid.

Han har svært ved at se, hvordan DBU-direktøren kan overleve de seneste ugers enorme stormvejr, hvor DBU og Bretton-Meyer i flere tilfælde har jogget i spinaten.

- Jeg har været i branchen i 30 år og kan med sikkerhed sige, at ingen ting glemmes i fodboldmarkedet, men alt gemmes. I fremtiden vil den perlerække af graverende fejl, tvivlsomme beslutninger og manglende lederegenskaber i en public virksomhed ramme Claus Bretton-Meyer så hårdt, at det vil være alt for hård belastning for DBU, mener Fernando Olsen.

Se også: Nederlag for DBU: Nye forhandlinger med landsholdet

Han har fuld forståelse for, at DBU skal spare penge, men han synes ikke, unionen har grebet det særlig professionelt an:

- Bretton-Meyer opererer på et mandat fra bestyrelsen. Jeg vil dog vædde hvad som helst på, at man ikke havde givet ham mandatet, hvis man vidste, at det var på bekostning af en nedsmeltning af nationens landshold, dyb splittelse mellem alle interessenter og en befolkning, der er i oprør over situationen. Det er jo netop lederes opgave og ansvar at eksekvere sådanne operationer i fordragelighed, påpeger Fernando Olsen.

Se også: Landsholdskoryfæer: Hvad har DBU gang i?

- Nu har jeg dog fokus på, at Bretton-Meyer med mandat fra forretningsudvalget får landet en aftale med Spillerforeningen. Det er nemlig lige så sikkert som amen i kirken, at han kommer til at indkassere et eklatant nederlag i forsøget på at holde Spillerforeningen uden for forhandlingsbordet og indgå individuelle aftaler, fastslår han.

Spillerne havde fået til klokken 00.00 natten til tirsdag til at underskrive den nye aftale. Alligevel kunne Spillerforeningen tirsdag morgen meddele, at man trods den overskredne deadline har genoptaget lønforhandlingerne med DBU.

DBU om den nu forlængede konflikt. (Foto: Lars Poulsen)

Se også: DBU udviser manglende respekt

52 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere