Annonce:
Annonce:

DBU fejlede totalt

DBU rejste til Qatar med en total fejlslagen kommunikationsstrategi, som blev helt fatal undervejs, mener flere kommunikationseksperter - DBU siger, unionen har fulgt strategien

DBU fejlede totalt med kommunikationen, er opfattelsen hos to kommunikationseksperter oven på en sportslig pinlig VM-slutrunde. Foto: Lars Poulsen.
DBU fejlede totalt med kommunikationen, er opfattelsen hos to kommunikationseksperter oven på en sportslig pinlig VM-slutrunde. Foto: Lars Poulsen.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Danmark blev klædt af og leverede sportsligt historiens ringeste slutrunde.

Der er ikke mange, der lige nu savner Hjulmand og de danske spillere oven på den blegfattige indsats mod specielt Tunesien og Australien.

Det sportslige sammenbrud kan der være mange forklaringer på, men uden for banen fejlede DBU fatalt specielt i forhold til kommunikationen. Det mener flere kommunikationseksperter, som Ekstra Bladet har talt med.

Man lagde an med en aktivistisk linje forud for slutrunden i Qatar. DBU fik afvist at træne i trøjer med budskabet ’Human Rights for All’. Samtidig ville DBU spille med One-Love anførerbindet uden at have det spørgsmål afklaret, inden man tog af sted til slutrunden.

Kasper Hjulmand holdt et meget følelsesladet pressemøde efter kampen mod Tunesien. Reinholdt Schultz fra kommunikationsbureauet Mannov mener, at landstræneren skulle være rådgivet meget bedre i den situation. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Hjulmand holdt et meget følelsesladet pressemøde efter kampen mod Tunesien. Reinholdt Schultz fra kommunikationsbureauet Mannov mener, at landstræneren skulle være rådgivet meget bedre i den situation. Foto: Lars Poulsen.

Men aktivismen endte i det rene ingenting. Og det er problemet, når man ikke står ved, hvad man mener. Især når man har markedsført sig på et slogan som ’En del af noget større’.

Annonce:

Det er i hvert fald opfattelsen hos flere kommunikationseksperter.

- Når man fra starten tillægger en aktivistisk linje, skal man være villig til at betale regningen for det. Men det var man ikke, da det kom til stykket, mener kommunikationsekspert Henrik Byager.

Han uddyber:

- DBU forsøgte at stå på to ben. Både den sportslige og aktivistiske linje, men det lykkedes slet ikke.

- På mange måder blev det grotesk, grinagtigt og en oplevelse, som ingen husker tilbage på, selv om fodbold normalt kan samle. Men DBU lykkedes aldrig med deres budskaber, mener Henrik Byager.

DBU havde en aktivistisk tilgang til VM, men man var ikke villig til at betale regningen, når det kom til stykket, mener kommunikationsrådgiver Henrik Byager. Foto: Lars Poulsen.
DBU havde en aktivistisk tilgang til VM, men man var ikke villig til at betale regningen, når det kom til stykket, mener kommunikationsrådgiver Henrik Byager. Foto: Lars Poulsen.

Reinholdt Schultz, direktør og partner i kommunikationsbureauet Mannov, er helt på linje:

- DBU kom til Qatar med den helt forkerte kommunikationsstrategi. Det er uprofessionelt ikke at forudse, at pressen ville fokusere meget på One-Love anførerbindet, fordi det spørgsmål ikke var afklaret, da holdet rejste til Qatar.

Annonce:

- Hvad har DBU vundet sportsligt, i forhold til FIFA og i den øvrige verden via den aktivisme, man gerne ville signalere?

- Intet. Absolut intet.

- Det var tydeligvis helt forkert med en aktivistisk strategi, når du har en spillertrup, der slet ikke dyrker aktivismen.

- Pilen peger på DBU's administrative ledelse, der har fejlet med strategien, mener Reinholdt Schultz og uddyber:

- DBU skulle helt klart have trukket linjerne op fra starten. Kasper Hjulmand og spillerne taler kun om de sportslige perspektiver, så burde det være Jakob Jensen og ikke mindst den politisk valgte formand, Jesper Møller, der stillede op til diskussionerne om Qatar, One-Love-anførerbindet og spørgsmålene om menneskerettigheder og den dialog, som DBU siger, de har i Qatar, pointerer han.

Kasper Hjulmand efter pressemødet mod Tunesien: Lige nu er jeg ikke sikker på, jeg er en del af noget, jeg kan lide. Foto: Lars Poulsen.
Kasper Hjulmand efter pressemødet mod Tunesien: Lige nu er jeg ikke sikker på, jeg er en del af noget, jeg kan lide. Foto: Lars Poulsen.

Reinholdt Schultz undrer sig også over de signaler, som Kasper Hjulmand fik lov at sende til omverdenen på det historiske pressemøde efter Tunesien-kampen.

Landstræneren var i sine følelsers vold, da han blandt andet sagde:

Annonce:

- Lige nu er jeg ikke sikker på, om jeg er en del af noget, jeg kan lide.

Reinholdt Schultz fra kommunikationsbureauet Mannov er kritisk overfor den kommunikationsrådgivning eller mangel på samme som Kasper Hjulmand fik fra Jakob Høyer efter kampen mod Tunesien. Foto: Lars Poulsen.
Reinholdt Schultz fra kommunikationsbureauet Mannov er kritisk overfor den kommunikationsrådgivning eller mangel på samme som Kasper Hjulmand fik fra Jakob Høyer efter kampen mod Tunesien. Foto: Lars Poulsen.

Reinholdt Schultz er af den klare opfattelse, at landstræneren på mange måder kom til at se skidt ud, da han trådte op på podiet efter den 0-0 kamp.

- Jeg har meget stor respekt for Kasper Hjulmand. Han er en meget dygtig træner, men han er utrænet i de situationer, hvor der er lidt stormvejr, og han skal tale til hele verden.

- Han fik dårlig rådgivning eller slet ingen om de budskaber, man ville sende ud efter kampen mod Tunesien. Det virkede uprofessionelt, at landstræneren nærmest sad med halvrøde øjne på det pressemøde, vurderer han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

DBU: Vi har fulgt vores strategi

DBU har fulgt den strategi, som blev lagt før VM, så der er tilfredshed med forløbet af slutrunden hos kommunikationschef Jakob Høyer, selv om man stadig er skuffede over det hurtige sportslige exit.

Jakob Høyer har ikke ønsket at stille op til interview med Ekstra Bladet.

Annonce:

I stedet har han fremsendt et skriftligt svar:

Jakob Høyer (t.h) på det afsluttende pressemøde, hvor fodbolddirektør Peter Møller og landstræner Kasper Hjulmand evaluerede den skuffende VM-slutrunde. Foto: Lars Poulsen.
Jakob Høyer (t.h) på det afsluttende pressemøde, hvor fodbolddirektør Peter Møller og landstræner Kasper Hjulmand evaluerede den skuffende VM-slutrunde. Foto: Lars Poulsen.

- Vi er stadig skuffede over den alt for tidlige exit fra VM i Qatar. Vi evaluerer på alle dele – også på kommunikation og ledelsesmæssige beslutninger.

- Vi kan altid blive bedre, men samlet set har vi fulgt vores strategi og værdier om at skabe forandringer for migrantarbejderne i Qatar. Vi har arbejdet med menneskerettigheder i Qatar i syv år og opnået væsentlige resultater, selv om vi gerne havde set endnu større forbedringer, skriver Jakob Høyer.

DBU-kommunikationschefen mener, at det danske fodboldforbunds arbejde blandt andet har medvirket til flere forbedringer for migrantarbejdere i Qatar.

- Undervejs er der indført mindsteløn og rejse-frihed for migrantarbejderne, og senest er det besluttet at etablere et kontor for ILO (FN’s arbejdsorganisation) i Doha efter VM, hvilket har stor betydning.

Annonce:

Jakob Høyer mener på ingen måder DBU har optrådt eller signaleret, at man var aktivistisk. Foto: Jens Dresling.
Jakob Høyer mener på ingen måder DBU har optrådt eller signaleret, at man var aktivistisk. Foto: Jens Dresling.

DBU blev under VM kritiseret voldsomt for først at melde ud, at man ville spille med det regnbuefarvede anførerbind, men så siden trække i land igen.

- DBU har arbejdet med VM i Qatar i årevis, blandt andet med kritisk dialog siden 2015 og adskillige tiltag og besøg, der har forbedret migrantarbejdernes forhold i Qatar. DBU er internationalt anerkendt for vores arbejde i Qatar, så en vurdering bør ikke basere sig alene på om, hvorvidt One Love-armbindet blev båret eller ej.

Påstanden om den internationale anerkendelse af DBU's arbejde i Qatar følges ikke op af dokumentation.

Men et andet kritikpunkt af DBU har været ledelsens manglende evne til at skærme spillere og landstræner for spørgsmål om Qatar.

- DBU har i lang tid skilt tingene ad, så DBU’s ledelse har udtalt sig om Qatar-emner, og trænere og spillere har kunne fokusere på fodbold.

Annonce:

Jakob Høyer slår fast, at DBU har fulgt den strategi, der blev lagt før VM. Foto: Emil Agerskov.
Jakob Høyer slår fast, at DBU har fulgt den strategi, der blev lagt før VM. Foto: Emil Agerskov.

- Men vi har samtidig stor åbenhed om de danske fodboldlandshold – formentlig de mest åbne i verden – hvor pressen har adgang til trænere og spillere og kan spørge til alt under afslappede forhold. Vi prioriterer åbenheden højt og vil gerne være i øjenhøjde med både fans og presse, skriver Jakob Høyer, der ikke køber budskabet om, at DBU har optrådt aktivistisk på noget tidspunkt.

- Vi har aldrig brugt ordet ’aktivistisk’ om vores arbejde, det er et begreb, som kommentatorer og eksperter tillægger os. Det er faktuelt forkert at sige, at ’vi ikke mener det samme i dag, som vi mente før VM’.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

De er åbenbart i fuldstændig chok - udmærket
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: