DBU-formand: Hjalp at true med Jylland

Jesper Møller deltog ved mandagens forhandlinger med Spillerforeningen, og han øjner en løsning i konflikten

Jesper Møller føler, at der er fremgang i forhandlingerne (Foto: Lars Poulsen)
Jesper Møller føler, at der er fremgang i forhandlingerne (Foto: Lars Poulsen)

Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand, Jesper Møller, har indtil nu holdt meget lav profil i konflikten mellem DBU og Spillerforeningen, der ikke mindst handler om vilkårene for spillerne på A-landsholdet.

Mandag var fodboldformanden dog med ved forhandlingerne, men Jesper Møller har ikke planer om at være til stede ved forhandlingerne tirsdag formiddag.

Se også: UEFAs krav til Danmark: Stil stærkeste hold

Jesper Møller deltager i stedet i et møde med foreningen Danske Sportsjournalister, et møde der blev aftalt for lang tid siden, og som foregår i DBU's hovedkvarter i Brøndby.

- Jesper Møller, hvorfor står du her og er ikke til forhandlinger?

- Når det går i den rigtige retning, så behøver jeg ikke være med. Så kan jeg tie stille, siger han.

Trods situationens alvor har nordjyden overskud til at joke.

Se også: Kaos i Danmark - Sverige regner med kamp

- Jeg var med til forhandlingerne i går. Jeg truede med at flytte forhandlingerne til Jylland i går. Det så ud til at hjælpe, siger Jesper Møller.

Mødet med Danske Sportsjournalister er optakt til tirsdagens udtagelse af A-landsholdet.

Klokken 13 vil landstræner Morten Olsen udtage holdet til testkampene mod USA og Frankrig den 25. og 29. marts.

Se også: Forholdet til spillerne er ødelagt

Det sker altså i skyggen af konflikten, og der venter utvivlsomt en byge af spørgsmål til Morten Olsen om landstrænerens holdning til konflikten.

DBU og Spillerforeningen fortsætter forhandlingerne tirsdag.

Senest har UEFA været fremme og henvise til regelsæt, der siger, at DBU SKAL stille med stærkeste hold. LÆS MERE HER

1 af 2 Jesper Møller føler, at der er fremgang i forhandlingerne (Foto: Claus Bonnerup)
2 af 2 Jesper Møller føler, at der er fremgang i forhandlingerne (Foto: Lars Poulsen)
60 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere