DBU-formand: Så meget tjener jeg

Jesper Møller er gået 80.000 kr. ned i løn om året, fordi DBU kæmper med røde tal på bundlinjen

Jesper Møller får godt 60.000 kroner om måneden for at være formand for DBU. (Foto: Michael Hansen)
Jesper Møller får godt 60.000 kroner om måneden for at være formand for DBU. (Foto: Michael Hansen)

Jesper Møller er fuldstændig åben omkring sin løn som formand for DBU.

Under sin mundtlige gennemgang af formandsberetningen, lagde formanden sin lønseddel frem for de 146 medlemmer af DBUs repræsentantskab.

På storskærm kunne de fremmødte se, at Jesper Møller får 61.945,42 kr. i månedsløn før skat. Han får udbetalt 37.468,09 kr. om måneden.

- Det første år som formand, hvor jeg har været på besøg i klubberne, har de to mest stillede spørgsmål været: Hvad laver du og hvor meget får du i løn. Min løn er ikke hemmelig. Derfor viser jeg den også her for jer, sagde Jesper Møller på DBUs repræsentantskabsmøde.

Se også: Glemte invitation: DBU bliver hånet og latterliggjort

Er gået 80.000 ned i løn
Jesper Møller skulle rent faktisk have en løn, der var 80.000 kr. større om året, men på grund af DBUs belastende økonomi og kamp for at skabe økonomisk balance, er formandens honorar nedsat.

Hvornår Jesper Møller kommer tilbage på ’normalløn’ vides ikke. Det er en beslutning, som DBUs bestyrelse ser på hvert år, når unionen lægger sit budget.

DBU har ellers vedtaget, at formandshonoraret skal være på niveau med en borgmester i en af de fem største kommuner.

Se også: Morten Olsen om DBU-forglemmelsen: Det kan jo ske

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere