Én fugl i hånden er bedre end ti på taget, siger et ordsprog.
DBU og formand Jesper Møller har sat mange fugle på taget af Parken med planerne om en modernisering og udvidelse af nationalarenaen til 50.000 pladser.
For DBU har valgt at offentliggøre visionen, før det er afklaret med ejerne – Parken Sport & Entertainment – om det overhovedet er økonomisk muligt at modernisere og udbygge Parken på nuværende tidspunkt.
DBU ved reelt ikke, om Parkens ejere overhovedet ser en forretning i at investere store millionbeløb i en massiv modernisering og udvidelse af nationalarenaen.
Parken har netop i foråret øget sin gæld med 440 mio. kr., hvor 240 mio. kr. er øremærket til det nye badeland i Vestjylland ved Søndervig. Læg dertil, at udsigterne for 2020 er et minus i niveauet 150-200 mio. kr. for koncernen.
Det er med de dystre tal i baghovedet, at man skal forholde sig til DBU's udmelding om modernisering og udbygning af Parken her og nu. En udmelding, som Parken Sport & Entertainment vel at mærke ikke var medafsender på.
- For os har det været vigtigt at få meldt visionen ud, så kan vores direktør nu gå i gang med drøftelserne med Parken, forklarer Jesper Møller.
- Havde det ikke været mere naturligt at spørge Parken først, om en modernisering/udvidelse var realistisk?
- Vi synes, det her er den rigtige måde at gøre tingene på. Nu kan vi få afklaret med Parken, hvad der er realistisk. Kan den kun moderniseres til 37.000 pladser, må vi forholde os til det.
- Vi er bare af den opfattelse, at Parken har behov for en modernisering. En slags opgradering. Og jeg ved godt, at det slet ikke er sikkert, at de her tanker kan lade sig gøre i virkeligheden. Parkens ejere må beslutte sig, hvad der kan lade sig gøre, siger Jesper Møller.
En udvidelse af Parken til op imod 50.000 skal ses i lyset af, at DBU gerne vil byde ind på fremtidige europæiske finaler og værtskabet for kvinde EM i fodbold i 2025 og som en del af kvinde VM i 2027.
Det kommende stadion i Aarhus vil have en kapacitet på 25.000 tilskuere, hvilket vil være et alternativt stadion i en slutrunde.
- Hvis vi skal i betragtning til de store begivenheder, skal stadion have en vis størrelse. Hvis ikke det er bæredygtigt med et stadion til 50.000 i København, så forholder vi os til det, siger Jesper Møller.
- Hvad tænker du om, at der formentlig kun er behov for 50.000 pladser i Parken til én-to kampe om året?
- Det er vi da opmærksomme på. Men man kan i dag sektionere mange stadions. Hvis vi skal byde ind på større begivenheder, skal vi opfylde kravene.
DBU skal formentlig først søge om EM for kvinder i 2025 engang i 2022. Så inden da skal der være en afklaring.
I Aarhus er man allerede langt med planerne om et moderne stadion med plads til 25.000 tilskuere i Kongelunden.
Det skal være hjemmebane for AGF i fremtiden, men DBU vil også sikre aftale om landskampe på det nye stadion, ligesom DBU er parat til at flytte det jyske hovedkontor, DBU Jylland, fra Tilst til Kongelunden.
Endelig vil DBU i samarbejde med Syddansk Universitet lave et trænings- og videnscenter for dansk fodbold.
Det er de planer, som Keld Bordinggaard i sin tid fremlagde, men Syddansk Universitet nu prøver at ’stjæle’ fra den tidligere U21-landstræner.
Aktører efterlyser uafhængig matchfixing-enhed
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Vil flytte alt til Parken
Efter mange år med hovedkontor i Brøndby, er DBU nu parat til at vende kommunen ryggen. Hovedkontoret på DBU Allé i Brøndby skal sælges. Lokalerne er ikke længere tidssvarende.
DBU har været i forhandlinger med Brøndby Kommune om en ny placering i Idrætsbyen ved Idrættens Hus i Brøndby, men DBU ønsker at søge andre løsninger for fremtidens hovedkontor for organisationen.
- Nu går vi efter en anden løsning end Brøndby. Vi smækker ikke med døren, men vi har været tvunget til at træffe en beslutning. Vi kan godt se os etablere vores nye domicil på skøjtehalsgrunden lige ved Parken, siger Jesper Møller til Ekstra Bladet.
Det er planen, at der i fremtiden skal være ét hovedkontor for DBU, Divisionsforeningen og Kvindedivisionsforeningen, hvor alt er samlet under ét tag.
- Vi kommer med driftsmidler og penge fra salget af ejendommen i Brøndby (formentlig i niveauet 50 mio. kr., red.), men det er klart, at sådan et projekt skal være bæredygtigt, før vi går i gang.
- Københavns Kommune ejer grunden, og vi må nu i dialog med dem. Også i forhold til om det kan lade sig gøre med de nuværende lokalplaner, forklarer Jesper Møller.
