DBU henter FCN-chef

Christian Nørkjær skal være den nye chef for ung-landsholdene i DBU

Allan K. mister medarbejder
Allan K. mister medarbejder

DBU har fundet den nye administrative leder til unionens ung-landshold.

Efter hvad Ekstra Bladet erfarer, henter DBU en person, der allerede befinder sig i fodboldmiljøet.

Der er tale om Christian Nørkjær, der kommer fra en stilling som administrationschef i FC Nordsjælland.

Han skal i fremtiden være den praktiske ’gris’ for DBUs U21 landshold og dermed også for det hold, der skal spille OL i Rio næste sommer.

Det bliver ham, der skal stå for alt det praktiske omkring DBUs landshold.

Der har faktisk været enorm interesse for jobbet. DBU har fået op imod 100 ansøgninger til jobbet som Thomas Andersens afløser.

Thomas Andersen, der i øvrigt har en fortid i FC Nordsjælland, har haft jobbet i DBU en del år. Han er netop startet i Brøndby, hvor han er blevet teammanager. Her har han afløst Kim Hallberg, der er rykket til jobbet som elitechef i DBU.

8 kommentarer
Vis kommentarer