DBU holder fast: Spillerne må ned i løn

Til forhandlingsbordet igen: DBU og Spillerforeningen arbejder videre på en aftale

DBU om den nu forlængede konflikt. (Foto: Lars Poulsen)

Der er håb endnu.

Når landstræner Morten Olsen 17. marts sætter navne på de spillere, der skal repræsentere Danmark i de to træningskampe mod Frankrig og USA, er det igen sandsynligt, at det bliver med folk som Schmeichel, Agger, Eriksen og Bendtner på holdkortet.

I hvert fald er spillernes fagforening, Spillerforeningen, kaldt tilbage til forhandlingsbordet med DBU, og fodboldunionen er indstillet på at gøre et nyt, helhjertet forsøg på at nå til enighed.

Det siger kommunikationschef Jakob Høyer tirsdag.

- Forløbet har ikke været så kønt, og det er aldrig sjovt at være i sådan en situation. Men nu må vi tilbage til forhandlingsbordet. Det er med udgangspunkt i at få os en billigere aftale. Hvad procentsatsen så bliver, må forhandlingerne vise, siger Høyer med henvisning til det oprindelige udgangspunkt fra DBU's side på en lønnedgang på 17 procent.

Se også: Nederlag for DBU: Nye forhandlinger med landsholdet t

DBU havde deadline for Spillerforeningen sent mandag aften, men fagforeningen afviste at gå med på DBU's krav. Derfor blev det ikke til noget svar.

Nødvendigt med kompromiser
Det tog unionen til efterretning, bøjede sig og gik med til en ny række møder. Men DBU forventer nu, at også Spillerforeningen er klar til et kompromis.

- Når vi sætter os til bordet, er det nødvendigt med kompromiser på begge sider af bordet, siger Jakob Høyer.

Lønningerne har ikke været eneste hurdle for parterne. DBU har arbejdet på at kunne lave individuelle aftaler med spillerne, hvilket Spillerforeningen har sat sig imod.

Se også: Landsholdskoryfæer: Hvad har DBU gang i?

- Har I accepteret spillernes ønske om kollektive aftaler?

- Vi har lyttet til spillerne, og går nu tilbage til forhandlingsbordet. DBU har ikke de samme indtægter som tidligere, derfor er vores udgangspunkt en billigere aftale med honorering af landsholdsspillerne, siger Jakob Høyer.

Et kompromis kunne være en kollektiv aftale, mens spillerne må æde en mindre lønnedgang.

Forhandlingerne ventes at begynde ondag.

- Vi kan konstatere, at vi har fået nogle tilbagemeldinger, men vi ønsker også at honorere det ønske, der har været fra spillerne om at genoptage forhandlingerne, siger DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer.

Ifølge Ritzaus Bureau var flere spillere klar til at gå med på DBU's betingelser.

- Jeg ønsker ikke at uddybe hvor mange, og det er heller ikke det vigtige. Vi ønsker at få en samlet landsholdsaftale, siger Jakob Høyer til nyhedsbureauet.

DBU meddelte 18. februar, at forhandlingerne om en ny, samlet aftale var brudt sammen, og at spillerne derfor hver især skulle give tilsagn, om de var klar til at gå 17 procent ned i løn og lave en individuel aftale med DBU frem for en fælles ordning.

Se også: 13 rigtige om fodboldkonflikten

71 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere