DBU i klemme: Derfor bruger de ikke Superliga-spillere kommercielt

Divisionsforeningen mener det er et brud på overenskomsten, at Spillerforeningen har overtages rettighederne for landsholdsspillerne – derfor skal parterne nu mødes i faglig voldgift og senere i arbejdsretten – DBU holder sig uden for konflikten

Se præsentationen af den nye dragt her (Video: Hummel)

Det var bestemt ingen tilfældighed, at det torsdag i Horsens Ny Teater var Christian Eriksen, Nicolai Jørgensen, Yussuf Poulsen, Jonas Lössl og Riza Durmisi, der præsenterede de nye landsholdstrøjer fra Hummel.

Det er nemlig et klart signal fra DBU om, at man ikke vil blande sig i den verserende konflikt mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen om, hvem der ’ejer’ rettighederne til landsholdsspillerne.

Nicolai Jørgensen og Riza Durmisi kunne stille op til præsentationen af trøjerne, fordi de i løbet af sommeren er skiftet væk fra Superligaen.

Divisionsforeningen, der repræsenterer de danske topklubber, mener nemlig, at, det er et brud på overenskomsten, at Spillerforeningen har erhvervet de immaterielle rettigheder for landsholdsspillerne.

Kort og godt mener Superliga-klubberne ikke, at Spillerforeningen overhovedet kan bestemme, hvad spillerne kan og må stille op til i landsholdsregi.

Konflikten tog til sidste sommer, hvor Divisionsforeningen anlagde en faglig voldgift, fordi man mente, at rettighedsspørgsmålet var et klart brud på overenskomsten.

DBU forholder sig på sidelinjen
DBU har ikke blandet sig i konflikten. Unionen har helt bevidst undgået at benytte de hjemlige spillere i alle kommercielle sammenhænge.

Ingen af superligaklubberne, der har spillere på landsholdet, er de seneste 15 måneder blevet kontaktet af DBU om spillerne må deltage i kommercielle aktiviteter, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.

- Mig bekendt har ingen klubber eller Divisionsforeningen overhovedet sagt nej på noget tidspunkt. For ingen klubber er blevet spurgt om spillere må stille op i kommercielle sammenhænge for DBU, forklarer Claus Thomsen, der sammen med Divisionsforeningen har anlagt sagen mod Spillerforeningen.

- Men det er et klart brud på overenskomsten, at Spillerforeningen har overdraget de rettigheder. Derfor skal vi have sagen afklaret i en faglig voldgift, tilføjer han.

Katja Moesgaard, direktør for DBU A/S, slår fast, at unionen afventer en afgørelse, før man vil bruge Superliga-spillere i kommerciel sammenhæng. Det gælder trøje-præsentation eller når landsholdsspillerne skal stille op for andre af unionens sponsorer.

- Vi undgår helt bevidst at bruge Superliga-spillerne til kommercielle arrangementer i DBU regi. Tingene bliver løst på et tidspunkt, og det er det jeg forholder mig til, siger Katja Moesgaard.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal parterne mødes i en faglig voldgift fire gange i løbet af november, december og januar. Siden kan sagen havne i Arbejdsretten, hvor man her skal afgøre et eventuelt bod-spørgsmål.

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

De spillere bruger DBU ikke i kommerciel sammenhæng:

Frederik Rønnow

Mathias Zanka Jørgensen

Peter Ankersen

Rasmus Falk

Thomas Delaney

William Kvist

Andreas Cornelius

Zanka udsat for buhråb og racisme: Her er hans modsvar

Fischer: Nu trives jeg bedre på landsholdet

Så er legetimen slut, Åge!

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag