DBU i ordkrig: 'Parken må være alvorligt udfordret'

Parken skal ikke regne med at få besøg af landsholdet til efteråret, lyder det fra DBU, der vil bekæmpe påstande om aftalebrud

Det danske landshold kommer IKKE til Parken for at spille Nations League, slår DBU fast. Arkivfoto: Lars Poulsen
Det danske landshold kommer IKKE til Parken for at spille Nations League, slår DBU fast. Arkivfoto: Lars Poulsen

Der er udbrudt regulær ordkrig mellem DBU og Parken Sport & Entertainment.

De to mastodonter er røget i totterne på hinanden, efter DBU har meldt ud, at det danske fodboldlandshold skal spille efterårets Nations League-opgør mod Wales og Irland på Aarhus Stadion - og ikke i Danmarks nationalarena, Parken.

Beslutningen har fået Parken Sport & Entertainment til at anklage DBU for aftalebrud, og selskabet bag FC København kræver, at de kommende Nations League-opgør rykkes fra Aarhus til Parken. Kravet er opstået, fordi Parken Sport & Entertainment ser Nations League som en kvalifikationsturnering til EM.

Læs hele sagen her:

Se også: Parken raser over DBU: 'Klart brud på vores aftale!'

Men Parken Sport & Entertainment kan godt pakke sine krav sammen, lyder det fra DBU.

- Vi er blevet kontaktet af Parken Sport & Entertainment, der ganske rigtigt har fået sine advokater til at kontakte os. Jeg undrer mig over Parkens ageren, da der ikke er noget hold i deres krav, så jeg forstår simpelthen ikke, de bruger tid og penge på denne sag, siger DBU's kommercielle direktør, Jesper Andersson, til Ekstra Bladet og fortæller videre, at DBU er klar til at tage kampen op mod det 'udfordrede' selskab.

- Jeg kan kun forestille mig, at Parken bruger ressourcer på denne sag på grund af deres egen situation, og de virker til at være alvorligt udfordrede derinde. Men det får ikke DBU til at ændre den beslutning, der er truffet, siger Jesper Andersson.

Se også: DBU dropper Parken til vigtige kampe: - Det er ikke landsholdet værdigt

Ifølge pressechefen i FC København og Parken Sport & Entertainment, Jes Mortensen, er sagens kerne, at Danmark kan ende med at kvalificere sig til EM via den ny Nations League-struktur.

Dermed må kampene i Nations League betragtes som kvalifikationskampe - og disse skal spilles i Parken ifølge kontrakten mellem parterne, lyder ræsonnementet fra Jes Mortensen.

Men den udlægning giver DBU ikke meget for.

- Jeg er med på, at Danmark i yderste instans kan kvalificere sig til EM via Nations League, men det gør jo ikke turneringen til en EM-kvalifikation i den oprigtige betydning. Du kan også kvalificere dig til Champions League via Superligaen, uden at de to turneringer har særlig meget til fælles derudover, siger Jesper Andersson.

Landskampe på dansk jord i 2018

9. juni Danmark – Mexico på Brøndby Stadion (Venskabskamp)
9. september Danmark – Wales på Ceres Park i Aarhus (Nations League)
16. oktober Danmark – Østrig på MCH Arena i Herning (Venskabskamp)
19. november Danmark – Irland på Ceres Park i Aarhus (Nations League)

Læs mere om landsholdet herunder:

Se også: Hold da op: Hareide klar med kæmpe VM-trup

Se også: Hareide og Danmark tester formen mod Slovakiet

Danmark skal spille begge hjemmekampe i Nations League i Aarhus. Foto: Jens Dresling Landsholdsfodbold - 4. maj. 2018 - kl. 12:47 Landsholdet dropper Parken til efteråret

149 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere