DBU kaprer DR-journalist

DBU har ansat Anders Hagen som ny fankoordinator. Han skal arbejde for bedre stemning til landskampe.

Fodbold-direktør Peter Møller har kapret en tidligere kollega til DBU. Foto: Lars Poulsen/Ekstra Bladet
Fodbold-direktør Peter Møller har kapret en tidligere kollega til DBU. Foto: Lars Poulsen/Ekstra Bladet

I bestræbelserne på at få en bedre stemning til fodboldlandsholdets kampe har Dansk Boldspil-Union (DBU) fredag ansat en SLO (Supporter Liaison Officer) - en såkaldt fankoordinator.

Under et arrangement i fanzonen forud for EM-kvalifikationskampen mod Irland har DBU præsenteret Anders Hagen som unionens første fankoordinator. Han kommer fra en stilling som journalist hos DR.

Hans opgaver består i at skabe et tættere bånd mellem fans, spillere og DBU samt at sikre, at de danske landsholdsfans bliver hørt og involveret i bestræbelserne på at opnå den bedste mulige stemning og oplevelse til landskampe.

Hans mål er, at Danmark får "Europas bedste hjemmebane", siger han i en meddelelse fra DBU.

- Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme i gang, og jeg går meget ydmygt til opgaven. Jeg tror, vi er på vej ind i ny fed landsholdstid, siger Anders Hagen.

I efteråret blev Peter Møller ansat som ny fodbolddirektør i DBU i kølvandet på konflikten mellem DBU og landsholdsspillerne. Det har været et ønske fra Peter Møllers side at få en fankoordinator for at gøre afstanden mellem fans og spillere mindre.

- Vi er super glade for at have fået Anders ind som fankoordinator. Han skal være bindeleddet mellem fansene, spillerne og DBU, siger Peter Møller.

Anders Hagen tiltræder officielt i den nyoprettede stilling 1. juli.

Siden sommeren 2012 har det været et krav for alle superligaklubber at have en SLO ansat.

Irland er ikke helt glade for Mathias Zanka Jørgensens kritik, som de bruger som motivation til fredagens brag. Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold Zanka-provokation sætter ild til landskamp

Ahmad Ahmad er røget i hotel gitterly. Foto: Lars Poulsen Intl. fodbold Korruptionskaos: Fodboldboss anholdt torsdag

Simon Kjær var frisk trods dette noget sammenbidte billede. Foto: Lee Smith/Action Images via Reuters/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold Anføreren overrasker: Den tager jeg

6 kommentarer
Vis kommentarer