DBU vil købe Parken

DBU meddeler, at man overvejer at blive medejer af Parken

Foto: Ole Jensen  - UEFA/Getty Images
Foto: Ole Jensen - UEFA/Getty Images
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Danmarks nationalstadion kan skifte hænder.

DBU overvejer således at købe en del af Parken af Parken Sport & Entertainment, som også er selskabet bag FC København.

Det oplyser DBU i en pressemeddelelse, hvor det fremgår at man har besluttet at undersøge muligheden for at blive medejer af Parken i fremtiden.

- Vi ønsker at udvikle dansk fodbold for børn og voksne, fra bredde til elite og fra klubber til landshold. Det kræver bedre faciliteter og stærkere infrastruktur, men det kræver også et mere moderne nationalstadion i hovedstaden. Derfor ønsker vi at blive ejer af Parken. Det kan ske på flere måder, og kun hvis vilkårene og forudsætningerne er de rette, siger Jesper Møller, der er formand i DBU.

For en måned siden meddelte Parken Sport & Entertainment ud, at man afsøger mulighederne for et helt eller delvist frasalg af koncernens ejendomsportefølje - herunder stadion, de fire kontortårne og Lalandia i Rødby og Billund. Og det er den udmelding, som DBU reagerer på.

Et frasalg af Parken er dog betinget af, at man kan leje sig ind, så FC København eksempelvis fortsat kan spille hjemmekampe i Parken.

Ifølge DBU er et eventuelt medejerskab af Parken en del af den såkaldte visionsplan vedrørende infrastrukturen i dansk fodbold.

- Vi har brug for mere moderne stadions til både landskampe og internationale turneringer. Selvom vi har en god økonomi og styr på vores aftaleforhold, kan vi ikke gøre det alene. Derfor skal vi nu i dialog med flere relevante aktører og investorer for at undersøge mulighederne for, om det bedste vil være at blive en del af ejerkredsen af Parken, siger administrerende direktør i DBU, Jakob Jensen.

DBU's planer om at rykke mod Østerbro er ikke helt ny. I september oplyste unionen, at man undersøgte muligheden for et nyt hovedsæde tæt på nationalarenaen i stedet for det nuværende domicil i Brøndby.

Det er blot 11 dage siden, at DBU præsenterede et historisk stort overskud på 85,9 millioner kroner.

FC København købte selve Parken i 1999 for omkring 138 millioner kroner, mens man i 2002 føjede de tilhørende kontortårne til porteføljen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind