De var Danmarks gyldne generation: Derfor krakkede U21 i Krakow 

Det danske landshold manglede profiler, charme og følelsen af resignation har hængt som en tung sky

Danmarks U21-landshold er hurtigt røget ud af EM-slutrunden i Polen. Foto: Anders Kjærbye
Danmarks U21-landshold er hurtigt røget ud af EM-slutrunden i Polen. Foto: Anders Kjærbye

KRAKOW (Ekstra Bladet): Et mål. Det er U21-landsholdets EM-ambitioner inden de ferieklare drenge sætter kurs mod alverdens strande.

Et mål… bare at få lov til at score.

Det er godt nok en tragisk beskeden ambition, som en af de mest talentfulde årgange i Danmark i mands minde slutter med.

En gruppe af spillere som stod og rakte ud efter EM-guld, men faldt i semifinalen i Prag for to år siden.

Drænet for selvtillid

Men to år senere og 500 kilometer længere mod øst var det umuligt at genkende den selvbevidsthed, den ambition, der var til overmål i Prag.

Et hold drænet for selvtillid. Et hold drænet for profiler. Et hold sammensat til at være med, ikke til at vinde.

Det stod tordnende klart allerede i kampen mod Italien, at det ikke ville gå godt.

Og det ramlede helt sammen mod Tyskland.

Faktisk, ramlede det lang tid før.

Foto: Anders Kjærbye
Foto: Anders Kjærbye

Skulderklap

U21-landstræner Niels Frederiksen valgte at prioritere kollektivet. De spillere, der havde sørget for kvalifikationen.

I processen blev kvaliteten af de udvalgte spillere mindre relevant.

Ihærdige og sympatiske Frederik Holst skulle bare belønnes med pladsen i højre forsvarsside. Jakob Blåbjerg skulle da være det ubestridte førstevalg i venstre side. 

Frederik Børsting skulle have et skulderklap.

Mon ikke der sidder nogle spillere rundt om i Europa og studser lidt… eksempelvis Viktor Fischer i Middlesbrough. Eller Pierre-Emile Højbjerg i Southampton.

Foto: Anders Kjærbye
Foto: Anders Kjærbye

Ingen ambitioner

Følelsen af resignation har hængt som en sky over U21-landsholdet under hele opholdet i Polen.

På intet tidspunkt har der været en spiller, der har slået sig på brystet og udtalt ambitioner om at udrette noget ved EM.

Niels Frederiksen har gjort en dyd af at nedtone forventningerne.

Der har været enkelte smil undervejs, men oplevelsen har generelt været som at være til messe for bedemænd.

Spillerne blev losset ind på det mondæne Double Tree Hotel et godt stykke uden for Krakows livlige og smukke gamle bydel.

De var begejstrede for værelserne, fitness og muligheder for behandling.

Men området var en udørk. Et moderne helvede i pudsede sten og grå beton placeret lige op af storcentret Plaza Galeria Krakow.

Der kunne spillerne sådan lidt frit få lov til at gå over, når det passede ind.

Foto: Anders Kjærbye
Foto: Anders Kjærbye

Bare en bådtur

Og et par dage før åbningskampen var de ude på en bådtur.

– Hotellet er fedt nok, men det er ikke fordi der er meget andet, som en af U21-spillerne bemærkede i en uformel stund.

Det skal så holdes op mod eksempelvis de tyske Bundesliga-stjerner, der brugte nogle af de første dage i Krakow på den lange, men for tyskerne nærmest obligatoriske tur til Auschwitz, og de havde flere gange frihed til at spankulere rundt i den charmerende bymidte. Helt alene, uden opvartning. Som selvstændige individer.

Svenskerne holdt en fest med deres store fanskare, og der kan findes en fed video, hvor flere svenske spillere leder an i et kor af slagsange.

Danskerne… Tjah, da der blev inviteret til ’åben træning’ for de lokale i området omkring Hutnik Stadion dukkede, der vel 250 tilskuere op.

Masser af børn med den primære drøm at få en autograf fra en ukendt dansk spiller.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Utålmodige børn

Varmen brændte ned. Og børnene blev utålmodige, mens Niels Frederiksen trak sine spillere gennem træningen. Og klumpen af tilskuere var skrumpet markant, da danskerne efter endt træning endelig fik fri til at uddele autografer.

Seks-årige drenge har bare ikke tålmodighed eller sans for skønheden i interval-træning og kombinations-øvelser. De vil røre en prof – og det lige nu.

Når nu Danmark gik ind til EM med en middelmådig trup uden realistiske muligheder for at komme videre, så var det bemærkelsesværdigt, at de slet ikke havde noget andet at komme med.

Som Nicki Billes rapkæftede charme, da 2011-holdet fik smilet frem i nationen, selv om resultaterne svigtede.

I den henseende stod Christian Nørgaards nærmest kronisk alvorstunge mine som symbol på slutrunden 2017.

En tur til Polen, hvor det mest af alt virkede til, at vi havde sendt en flok midaldrende trænere af sted som Niels Frederiksen, Henrik Clausen og Uffe Pedersen, der havde udpeget en farveløs trup, der for nogle dage fik lov til at leve i træningsdragter, bo på hotel og lege ægte landshold buret inde i en ørken af marmor og beton...

Det kom aldrig til at fungere, fordi spillerne selv vidste fuldt ud og hele vejen, at det bare handlede om at komme hjem igen uden alt for mange ridser.

Og nu drømmer de bare om at score et mål.

Se også: U21-landstræner afviser EM-rotation

Se også: 'Det vil sgu være lidt pinligt' - U21-spiller frygter det værste

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

22 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere