Definitivt slut: Ingen aftale med YouSee

Omkring 1,2 millioner danskere skal finde en anden løsning, hvis ikke de vil gå glip landsholdsfodbold, Superliga og OL-dækning

Mange af landsholdets kampe forsvinder fra YouSees kunder. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mange af landsholdets kampe forsvinder fra YouSees kunder. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her.

Fra 1. januar vil ingen af Discoverys 11 kanaler være at finde hos YouSee – hverken i de faste tv-pakker eller som bland-selv.

Det ligger nu helt fast, lyder det fra Discovery, der har opgivet at forhandle med tv-udbyderen, der har omkring 1,2 millioner kunder.

Dermed kan en lang række danskere vinke farvel til blandt andet dele af landsholdsfodbolden, nogle Superligakampe og en del af OL-dækning, som Discovery har på plakaten.

- Det er nu definitivt, at der ikke bliver en aftale med YouSee. YouSee opretholder sin diskriminerende adfærd, og derfor lægger vi nu vores kræfter fremadrettet i Dplay og med de andre danske tv-distributører. Vi håber, at YouSee-kunder fremadrettet vil bruge disse platforme til at få adgang til vores tv-kanaler, siger Christian Kemp, adm. direktør i Discovery Networks Danmark, i en pressemeddelelse.

- YouSee siger, at de ønsker mere fleksibilitet for deres kunder, men faktum er, at de nu tilbyder mindre indhold til den samme pris kun for at skabe besparelser for deres ejere, en australsk kapitalfond og danske pensionskasser, lyder det fra Discovery-bossen.

Ekstra Bladet ville gerne have talt med YouSee-direktør Jacob Mortensen, men han har givet et skriftligt svar. Heri bekræfter han, at opbruddet sker ved årsskiftet.

'Vi har siden foråret forhandlet med Discovery Networks, men som vi meldte ud i november, så er vi nu så langt henne på året, at vi ikke kan nå at få en aftale i stand inden nytår. Discoverys tv-kanaler vil derfor ikke være en del af YouSee’s tv- og streaming-tilbud fra årsskiftet.'

'Vi vil fortsat gerne lave en aftale med Discovery og håber, at vi i løbet af det nye år kan finde en løsning.'

'Vi har forhandlet om flere løsninger, herunder Kanal 5 – og dermed landsholdets kvalifikationskampe – i bred distribution samt alle deres kanaler samt dplay i vores Bland Selv-univers.'

Man kan fortsat se EM fodbold på DR og TV3-kanalerne, en del af OL hos DR og mange Superliga-kampe via YouSee. Men vil man have det hele, skal man altså have en anden løsning.

Shayna Jack står til at blive suspenderet fra al svømning i fire år efter at være blevet testet positiv. Hun mener dog selv, hun er uskyldig, og at så lidt som et kys kan være årsagen. Foto: Ritzau Scanpix Svømning - 17. dec. 2019 - kl. 22:26 Et kys ødelagde alt

Se også: 25-årige Fallon fik alle til at gå amok

Se også: AaB bekræfter: Han er vores nye sportschef

538 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere