Delaney: Ikke i vores hænder længere

FCK-profilen Thomas Delaney var som de øvrige landsholdsspillere dybt skuffet over nulløsningen i Armenien

Thomas Delaney fik ikke gjort nogen forskel med sit indhop. (Foto: Lars Poulsen)
Thomas Delaney fik ikke gjort nogen forskel med sit indhop. (Foto: Lars Poulsen)

Jerevan (Ekstra Bladet): To point ud af seks mulige mod Albanien hjemme og ude mod Armenien er alt andet end godkendt for det danske landshold.

Det var også en flok skuffede landsholdsspillere, der smed sig i græsset eller kastede med trøjen efter slutfløjt i den armenske hovedstad, hvor Armenien faktisk havde de største chancer for at hente tre point.

FCK-spilleren Thomas Delaney blev indskiftet i anden halvleg for at give noget mere power på den centrale midtbane, og han erkendte, at det var voldsomt skuffende, hvad holdet leverede.

Ærlig Olsen: Det værste i min tid

Ærlig Olsen: Det værste i min tid - Jeg synes, vi kom bedre ud til den her kamp, end vi gjorde mod Albanien. Men det er selvfølgelig for dårligt, at vi ikke vinder sådan en kamp, vi skal vinde, hvor de ligesom ikke havde noget at spille for. Vi må kigge indad og sige, at vi slet ikke var skarpe eller dygtige nok, forklarede Delaney.

Albanien har en kamp mere i baghånden i forhold til Danmark, og det danske landshold slutter med sidste puljekamp om en måned i Braga mod førerholdet, Portugal.

Det er absolut ikke det bedste udgangspunkt, erkendte Delaney.

- Det er lidt ude af vores hænder nu, og det er selvfølgelig aldrig sjovt at stå i den situation. Det er meget skuffende, og vi skulle selvfølgelig have fået mere ud af de her to kampe. Jeg er faktisk mest skuffede over, at vi i de sidste ti minutter af den her kamp mod Armenien slet ikke får lagt det tryk, som man kunne have forventet. De har faktisk tre-fire gode muligheder til sidst, hvor vi stort set har nul, forklarede Delaney.

Bendtner: Det her var ikke godt nok

Offensiv-spilleren Martin Braithwaite blev også indskiftet i anden halvleg, og han var heller ikke ligefrem lykkelig for 0-0 i Armenien.

- Selvfølgelig er vi ærgerlige og frustrerede over, at vi ikke skaber større chancer og kommer frem til mere i sådan en kamp. Det er ikke godt nok, det må vi være de første til at erkende. Vi må se fremad og forsøge at komme igen, lød det fra Toulouse-spilleren.

 Rystet veteran efter EM-fadæse: Det var rigtig dårligt