Den bedste af alle? Giver svaret efter konge-kamp

Kasper Schmeichel kalder sin præstation en vigtig af slagsen, men er i tvivl, om det er hans bedste kamp for landsholdet

Schmeichel sørger for Danmark ikke kommer bagud med fanton-redning! Video: Discovery Networks Danmark.

PARKEN (Ekstra Bladet): Jubilarer spiller dårlige landskampe. Den sang hører man ofte. Men Kasper Schmeichel er en af dem, der i sandhed ødelægger den statistik.

I sin kamp nummer 50 leverede han både et mirakel og et mesterværk. Helt på niveau med præstationen mod Kroatien i 1/8-finalen under VM.

Om det var min bedste landskamp?

Kasper Schmeichel trækker på smilebåndet og siger så efter grundig overvejelse.

- Det ved jeg ikke, om det var. Men det var i hvert fald en vigtig en af slagsen, siger Kasper Schmeichel og henviser til den præstation, han leverede, hvor han undervejs præsterede fire klasseredninger.

To gange før pausen. Først da Granit Xhaka skød fra distancen, og Schmeichel fik bugseret bolden på overliggeren, siden da han dykkede ned og med en hånd reddede forsøget fra Admir Mehmedi.

Efter pausen fik han med én hånd på langskuddet fra Ricardo Rodriguez, så bolden røg op på overliggeren. Og endelig dykkede han i de døende sekunder ned ved den ene opstander og fik afværget endnu en farlig situation. Og det var tilmed et hovedstød fra en af hans egne – Thomas Delaney.

På en aften, hvor Danmark kom tættere på EM, skete det også, fordi Kasper Den Store cementerede sin position som landsholdets vigtigste spiller.

Kasper Schmeichel var glad og stolt efter sejren over Schweiz. Foto: Lars Poulsen
Kasper Schmeichel var glad og stolt efter sejren over Schweiz. Foto: Lars Poulsen
 

Særlig mentalitet
Målmanden med det berømte efternavn leverede redninger i verdensklasse, og sejren var i høj grad hans fortjeneste, selv om Yussuf Poulsen blev matchvinder.

- Det her er en fantastisk sejr, selv om vi ikke spiller vores bedste landskamp, men den her præstation mod Schweiz fortæller meget om vores mentalitet. Vi kæmper, vi fighter, på trods af, at det ser sort ud. Det fortæller alt om den her gruppe.

- Vi ved godt, vi er her for at underholde, men vi er primært her for at vinde. Det er så en bonus, hvis vi både underholder og samtidig vinder, påpeger Kasper Schmeichel, der mener, at holdet skal bruge to sejre i gruppens sidste to kampe – mod Gibraltar og Irland – for at komme sikkert til EM.

Der var ingen tvivl om Kasper Schmichels glæde og stolthed efter kampen. Foto: Lars Poulsen
Der var ingen tvivl om Kasper Schmichels glæde og stolthed efter kampen. Foto: Lars Poulsen
 

Vil vinde to
- Vi skal ikke satse på ét point mod Irland. Vi skal op og vinde den kamp, ligesom vi skal besejre Gibraltar, påpeger Kasper Schmeichel.

Han var dog ikke særlig tilfreds med Parkens græstæppe lørdag aften. Et irritationsmoment for keeperen, fordi de små detaljer betyder meget.

- Det er ikke en god bane. Den er svær at stå fast på, og så er boldene, vi spiller med på landsholdet, sværere at kontrollere. Jeg ved godt det er små detaljer, men de betyder meget, påpeger han.

Se også: Hareide hylder én mand: Du reddede os

Landsholdsfodbold - 12. okt. 2019 - kl. 19:53 Danmark tager stort skridt mod EM efter sejr over Schweiz

Se også: Statsminister med landskamps-bøf: Regner med forlænget spilletid

 

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere