Den er næsten hjemme: Så store er Danmarks EM-chancer

Et større regnestykke giver Danmark godt 90 procent chance for at være et af de lande, der skal spille EM til sommer

Danmark vandt sin seneste EM-kvalifikationskamp 1-0 over Schweiz. Se højdepunkterne og få en analyse med Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Der brød en forløsende jubel ud forrige lørdag, da det danske landshold i de døende minutter slog Schweiz hjemme i Parken. Med god grund.

Sejren efterlader nemlig danskerne i en ganske fordelagtig position for at gå videre til EM-slutrunden denne sommer.

Faktisk er der 89,24 procent chance for, at det kommer til at lykkes for Åge Hareides tropper, hvis man skal tro på de 10.000 simulationer, Football Rankings har foretaget.

Artiklen fortsætter under billedet

Det ser svært ud for Martin Ødegaard og Norge, der skal have hjælp fra både Sverige og Rumænien for at gå videre til EM. Foto: Tore Meek/Ritzau Scanpix
Det ser svært ud for Martin Ødegaard og Norge, der skal have hjælp fra både Sverige og Rumænien for at gå videre til EM. Foto: Tore Meek/Ritzau Scanpix
 

Regnestykket involverer både direkte kvalifikation gennem grupperne og playoff.

Eksempelvis levnes Norge nærmest ingen chancer for at gå direkte videre gennem gruppespillet (0,29 procent!), men har derimod chancen for at komme med gennem Nations League, såfremt de kan få bugt med Serbien og de andre modstandere i Liga C.

I alt levnes nordmændene 24,33 procent chance for kvalifikation, mens konkurrenterne fra Serbien ventes at klare sig igennem med 53,74 procents sikkerhed.

Sejren over Schweiz var derfor vital for Danmark, der ser ud til at klare sig videre uden om Nations League.

Christian Eriksen og kompagni har rig mulighed for at nå med til EM. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Christian Eriksen og kompagni har rig mulighed for at nå med til EM. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
 

Du kan læse mere om Danmarks vej til EM i denne artikel:

Danmark har gode chancer for at komme til EM. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 13. okt. 2019 - kl. 19:32 Efter Schweiz-brag: Sådan kommer Danmark til EM

Der er otte lande, der allerede har sikret sig en plads til sommerens slutrunde, herunder Belgien, Spanien og Frankrig, mens 17 lande står uden chance for kvalifikation.

Så uheldige er blandt andre Færøerne, Gibraltar og de græske mestre fra 2004.

Ser herunder et udpluk af diverse landsholds muligheder for EM-deltagelse.

Udvalgte landes EM-chancer i procent

England: 99,98

Tyskland: 99,80

Finland: 99,40

Schweiz: 98,41

Sverige: 94,25

Danmark: 89,24

Wales: 56,13

Irland: 46,11

Island: 24,54

Norge: 24,33

Se også: Skandale rammer spansk landshold: Ville have kvinder på hotel

Se også: Her fælder de dom over skandale-kampen

69 kommentarer
Vis kommentarer