Den glade vanvid: Hun får Karius til at se godt ud

Jamaicas landsholdsmålmand havde gelé under støvlerne i VM-kampen mod Australien

Foto: Jean-Pierre Clatot/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Jean-Pierre Clatot/AFP/Ritzau Scanpix

Det kom bag på mange, da Nicole McClure figurerede i Jamaicas startopstilling til VM-kampen mod Australien tirsdag aften.

For ganske vist havde VM-debutanterne fra Caribien fået klø i de første to kampe (0-3 til Brasilien og 0-5 til Italien), men holdets blot 19-årige målmand, Sydney Schneider, havde været deres bedste spiller. Nogle pegede endda på, at hun kandiderede til posten som VM-turneringens bedste målmand.

Af grunde, der endnu er redaktionen ubekendte, valgte Jamaicas landstræner, Hue Menzies, at droppe Schneider til holdets tredje og sidste kamp. Til fordel for Nicole McClure.

Det stoppede ikke målscoringen mod jamaicanerne. Australien vandt komfortabelt 4-1, og det var som sådan svært at klandre McClure ret meget i den sammenhæng.

Bortset fra det sidste mål.

Der var spillet 83 minutter, da en medspiller trillede bolden tilbage til hende i straffesparksfeltet. Der var tid og plads nok. Sam Kerr kom godt nok stormende mod hende, men der var tid til at trille bolden til både højre og venstre eller ud over egen mållinje.

Måske var McClure intimideret af stjernen foran sig. Sam Kerr havde trods alt scoret de første tre australske mål.

Hun kom også til at score det fjerde.

For McClure fik slet ikke ram på bolden. Den smuttede ganske enkelt væk under støvlerne på hende, da hun forsøgte at kontrollere den. Og så snappede Kerr til og sendte bolden i det tomme mål.

Du kan se højdepunkterne fra opgøret her - episoden indtræffer efter et minut og 35 sekunder.

Det var ydmygende og ganske unødvendigt. For Jamaica og McClure, der græmmede sig, mens Kerr kunne lade sig hylde for en sjældent stor målstime i samme kamp.

- Det er et forfærdeligt øjeblik for Nicole McClure, sagde den engelske tv-kommentator Steven Wilson.

- Oh dear, oh dear, en eller anden...gå hen og trøst hende, sukkede han.

Foto: Jean-Pierre Clatot/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Jean-Pierre Clatot/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Og det var så det for Jamaica. De kom, debuterede, var med og fik nogle bank. Det vil ikke gå over i historien som det mest ydmygende af bekendtskaber ved en VM-slutrunder, men noget positivt aftryk fik de - udover Sydney Schneider i de første to kampe - fik de heller aldrig leveret.

Og så var der 4-1-målet, der måske ikke betød noget for jamaicanerne. Det gjorde det til gengæld for Australien og Sam Kerr. Skulle det vise sig.

For samtidig scorede legenden Marta lige præcis det ene mål, der sikrede brasilianerne en 1-0-sejr over Italien, hvorfor de tre mandskaber sluttede på seks point. De fire bedste treere stryger i 1/8-finalen, og her er alle tre mandskaber fra gruppen sikret videre deltagelse.

Men Australien kneb sig lige præcis forbi Brasilien og nappede andenpladsen, hvilket giver en kamp mod Norge. Det er en noget lettere vej videre i turneringen end alternativet, der for Brasiliens vedkommende sandsynligvis bliver Tyskland.

Se også: Kæmpe brøler afsløret: Danmark siger pyt

Mads Valentin (tv) og Marcus Ingvartsen på vej til træning. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 19. jun. 2019 - kl. 08:30 Knust holdkammerat: - Der var meget stille

Se også: AGF-keeper bag kæmpe EM-chok

Se også: Skidt for Danmark: Spanien scorer i sidste minut

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere