Der røg din fodboldsommer: EM udskudt til 2021

Coronavirussen har slået til igen: Der bliver ingen EM-slutrunde i år. Det erfarer Ekstra Bladet fra deltagere tæt på beslutningen

'Ingen anden udvej'. Så klar er beskeden og analysen fra Ekstra Bladets sportschef om det aflyste EM. Producer: Lasse Brøndal

Det har længe lignet en umulighed at få afviklet EM-slutrunden i fodbold i sommeren 2020, efter coronavirussen har lagt sin klamme hånd og lammet store dele af Europa.

Udgangsforbud er sat i sving flere steder, og al sport er lukket ned i det meste af Europa på ubestemt tid.

Nu får den heftigt smittende virus så et stort 'offer' på krogen. UEFA har nemlig i dag besluttet at udskyde det forestående EM i fodbold til 2021.

Tvunget af omstændighederne har UEFA nemlig i dag på et møde med de europæiske klubber og ligaer besluttet at udskyde sommerens EM-slutrunde til næste sommer. Det erfarer Ekstra Bladet fra kilder, der er til stede ved det igangværende UEFA-møde.

Beslutningen skal nu forbi de 55 medlemslande, som mødes med UEFA klokken 13.00, og så skal den endeligt konfirmeres, når UEFA’s eksekutivkomite samles til et videomøde klokken 15.00.

Ekstra Bladets oplysninger er nu bekræftet, da Norges Fodboldforbund på Twitter melder ud, at EM udsættes.

Beslutningen betyder også, at der nu gives plads i kalenderen til, at de nationale ligaer kan spilles færdige. De får nu juni til rådighed. Det samme gør sig gældende for de europæiske klubturneringer, Champions League og Europa League, som også er sat på pause på grund af det voldsomme coronaudbrud, der har stoppet næsten al fodbold og al anden sport i Europa.   

Beslutningen er truffet på mødet med klubber og ligaer. Den skal godkendes på mødet med de 55 medlemslande kl 13.00.

Se også: Taber 20 milliarder på 76 dage

Så længe der ikke spilles Superliga-fodbold har rettighedshaveren NENT ikke tænkt sig at betale. Foto: Jens Dresling Superligaen - 17. mar. 2020 - kl. 11:39 Bombe under Superligaen: Slut med tv-penge

112 kommentarer
Vis kommentarer