Derfor er VM-lodtrækningen guf for de danske fans

Geografien er i den grad med Danmark ved VM i Rusland

Ekstra Bladets sportsredaktion gør dig klogere på lodtrækningen her

Gruppe A lignede på forhånd et mareridt med kampe i Skt. Petersborg, Ekaterinborg og Rostov.

En lodtrækning i øst og vest om man så må sige.

Cafú, den brasilianske legende med tre VM-finaler på samvittigheden, havde fornøjelsen af at trække Danmark op af bowlen fredag i Moskva.

Og det gjorde han fint.

Ikke alene fik han sendt Danmark i en på forhånd favorabel gruppe med Frankrig, Peru og Australien, dels blev vi placeret som treer i gruppen, hvilket betyder, at kampene kommer til at foregå i Saransk, Samara og Moskva.

Bestemt spiseligt set fra et geografisk synspunkt.

De danske roligans kan trygt rejse til VM i Rusland, fortæller ekspert. Foto: /ritzau/Lars Poulsen Sport og Spil Sådan får du billet til VM i Rusland

Der er selvfølgelig nogle ubekendte i regnestykket - såsom hvor mange kampe man ønsker at se, og hvor præcis man bosætter sig undervejs i forløbet. Men faktum er, at de tre byer ikke ligger vanvittig langt fra hinanden...I russisk målestok forstås.

Første kamp er mod Peru i Saransk 16. juni.

Den by ligger i omegnen af 650 kilometer øst for Moskva.

Cirka 470 kilometer yderligere østpå - lige ved Volgas bred - ligger Samara, hvor Danmark møder Australien 21. juni.

Der er gode nyheder for de danske fodbold-fans

Ved fredagens lodtrækning til sommerens VM-slutrunde havnede Danmark i gruppe C med Frankrig, Peru og Australien.

For danske roligans, der har tænkt sig at tage turen til Rusland, er det gode nyheder. Flyvetiden til det russiske kunne nemlig have været betydeligt længere.

16. juni skal Danmark møde Peru i Saransk. 21. juni skal Åge Hareides tropper op mod Australien i Samara, og 26. juni går det løs mod Frankrig i Moskva.

Her kan du se afstandene i fugleflugt fra København til de russiske byer, som Danmark besøger i indledende runde.

  • København-Saransk: 2910 kilometer.
  • København-Samara: 2421 kilometer.
  • København-Moskva: 1508 kilometer.

Mellem byerne er distancerne heller ikke overvældende for de fans, der planlægger at se flere af Danmarks kampe på stadion.

  • Saransk-Samara: 349 kilometer.
  • Samara-Moskva: 513 kilometer.

Kilde: distancecalculator.net.

Endelig møder vi Frankrig i Moskva - altså retur omkring 1100 kilometer mod vest. Den tur kan vist tilbagelægges på under to timer med den rette flyvemaskine...

Hos De Danske Roligans er glæden stor.

Det fortæller kasserer Finn Jensen til Ekstra Bladet.

Danmark skal spille mod Frankrig, Peru og Australien i gruppespillet

Her kan du læse mere om Danmarks tre gruppemodstandere:

Frankrig:

  • VM-deltagelser: 14 (senest med en kvartfinaleplads i 2014).
  • Bedste VM-resultat: Guld i 1998.
  • Kvalifikation til VM 2018: Vandt gruppe A foran Sverige og Holland.
  • Profiler: Paul Pogba (Manchester United), Antoine Griezmann (Atlético Madrid), Kylian Mbappé (Paris Saint-Germain).
  • Rangering på verdensranglisten: 9.
  • Landstræner: Didier Deschamps (siden 2012).
  • Tidligere møder med Danmark: 15 kampe har Danmark spillet mod Frankrig. Det er resulteret i 6 sejre, 1 uafgjort, 8 nederlag. De danske sejre ligger dog alle langt tilbage i tiden. Danmark vandt senest 2-0 ved VM i 2002 og har siden tabt tre venskabskampe.

Peru:

  • VM-deltagelser: 4 (senest i 1982).
  • Bedste VM-resultat: Kvartfinale i 1970.
  • Kvalifikation til VM 2018: Efter en femteplads i den sydamerikanske kvalifikation vandt Peru samlet over New Zealand i playoff.
  • Profil: Andre Carillo (Watford).
  • Rangering på verdensranglisten: 11.
  • Landstræner: Ricardo Gareca (siden 2015).
  • Tidligere møder med Danmark: Ingen officielle.

Australien:

  • VM-deltagelser: 4 (blandt andre de tre seneste).
  • Bedste VM-resultat: Ottendedelsfinale i 2006.
  • Kvalifikation til VM 2018: Sluttede som nummer tre i sin gruppe i den asiatiske kvalifikation og slog siden først Syrien og derefter Honduras i playoffdueller.
  • Profiler: Tim Cahill (Melbourne City), Mile Jedinak (Aston Villa), Matthew Leckie (Hertha Berlin).
  • Rangering på verdensranglisten: 39.
  • Landstræner: Har endnu ikke fået ny efter Ange Postecoglou trådte tilbage.
  • Tidligere møder med Danmark: Danmark har mødt Australien tre gange alle i testkampe. Det er blevet til to danske sejre - senest i 2012 - samt et nederlag.

Kilde: DBU, Ritzau

- Det kunne jo ikke have været bedre. Vi kunne have fået det som Sverige (der møder Tyskland, Mexico og Sydkorea). Og så ligger det forholdsvis tæt. Rejseafstanden er ikke lang, siger han.

- Er du lettet?

- Ja, det er jeg da. Det er indenfor 1500 kilometer, vil jeg tro. Det er super! Det kunne have været op til 5000 kilometer. Jeg synes, at dem der skal af sted, skal være lettede.

- Tror du, det får betydning for, hvor mange danske fans, der skal afsted?

- Ja, det har en meget stor betydning. Der er nok ikke mange, der vil derover. Men der skal nok være nogen, når det er så let, siger han.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

39 kommentarer
Vis kommentarer