Desperation i DBU - ingen penge uden landsholdet

Hvis DBU skal sende penge til resten af fodbolddanmark og holde sig selv kørende, skal landsholdet skaffe dem

Det er Christian Eriksen og co., der skal spille pengene hjem til bredde- og ungdomsfodbold. Foto: Lars Poulsen
Det er Christian Eriksen og co., der skal spille pengene hjem til bredde- og ungdomsfodbold. Foto: Lars Poulsen

Onsdag aften stillede Danmark op til landskamp mod Slovakiet med et hold bestående at spilere fra 2. division. Det er resultatet af en konflikt mellem Spillerforeningen og DBU.

DBU vil have en ny aftale med spillerne, men parterne kan ikke blive enige. En af de helt store knaster er DBU's mulighed for at bruge spillerne kommercielt til sponsoraftaler, da mange spillere har deres egne sponsoraftaler.

At bruge herrelandsholdet kommercielt er afgørende for hele DBU's økonomi, der er blevet kommercialiseret de senere år.

- DBU har arbejdet de senere år på at optimere sine kommercielle indtægter.

- Der er selvfølgeligt andre indtægter i DBU, men herrelandsholdet er vigtigt på mange punkter. Det er det eneste landshold, der spiller penge hjem til DBU, siger sportsøkonom hos Deloitte Jesper Jørgensen.

Skeler man til DBU's regnskaber, så var herrelandsholdet en lille udgift i 2017. Kampindtægter lød på 26,1 millioner kroner. Men udgifter til kampe og træning på godt 29 millioner gik ud af kassen.

Det er dog uden indtægterne fra sponsorater. De blev i 2011 lagt ud i det helejede datterselskab DBU A/S.

Omsætningen i DBU A/S er ikke præsenteret i regnskabet, men selskabet gav i 2017 et bruttoresultat på 21,1 millioner kroner og et nettoresultat på 12,3 millioner kroner.

Ifølge DBU står herrelandsholdet for lige under halvdelen af indtægterne i DBU A/S. DBU beskriver i samme ombæring herrelandsholdet som 'altafgørende'.

Klarhed over, hvad spillerne stiller op til, er ifølge Jesper Jørgensen komplet afgørende for den forretning, som DBU har bygget op i DBU A/S. Og netop den klarhed mangler altså for nuværende.

- Hverken spillernes egne sponsorer eller DBU's sponsorer synes, det er særligt sjovt, hvis de ikke ved, hvad spillerreglerne er.

- Sponsorer gider ikke betale for noget, hvis de ikke er sikre på, hvad de køber. Man kan ikke leve med en aftale, der er uklar, siger Jesper Jørgensen.

Han siger videre, at herrelandsholdet giver en lang række andre effekter end bare kroner og øre. Det er med til at skabe interesse og engagementet, der løfter alle DBU's områder.

Jesper Jørgensen vurderer samtidigt, at DBU ikke trækker på spillerne mere kommercielt end andre lande.

- DBU bruger ikke spillerne mere eller mindre end andre lande gør. Det er helt nødvendigt for fodboldforbundene at kunne bruge spillerne, ellers har de ingen sponsorer.

- I andre lande kan man finde ud af det, og det må man også kunne her, siger Jesper Jørgensen.

OVERBLIK: Så mange millioner har DBU

DBU er plaget af konflikter med landsholdsspillerne, der ikke vil sætte egne sponsorater på spil for at reklamere for DBU's sponsorer.

Landsholdet er afgørende for DBU's enorme forretning, hvor et trecifret millionbeløb strømmer ind.

Få et overblik over DBU's økonomi her:

De store linjer:

DBU havde i 2017 indtægter for 153,1 millioner kroner, det er dog uden en millionindtægt fra herrelandsholdets kampe.

Udgifterne lød på 147,5 millioner kroner, heraf 62 millioner kroner til administration.

Efter at alt var gjort op gav DBU et overskud på 1,9 millioner kroner.

Indtægterne:

- Medieindtægter: DBU havde indtægter for 83,2 millioner kroner fordelt på 62,2 millioner kroner i honorarer fra landskampe og 33,7 millioner kroner i honorarer fra Superligaen. Det var udgifter til pokalturneringen og rettigheder til Team Danmark.

- Kommercielle indtægter: De kommercielle indtægter lød på 14,9 millioner kroner. Langt hovedparten kommer fra overskuddet i DBU A/S, et særskilt selskab, der "varetager arbejdet med at udnytte og udvikle DBU's kommercielle rettigheder".

- Tilskud: DBU fik 55,0 millioner kroner i kassen i form af tilskud fra Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark, Uefa og FIFA.

Udgifterne:

- Eliteaktiviteter: DBU har haft udgifter for 56,1 millioner kroner til en lang række hold. Her ligger herrelandsholdet, kvindelandsholdet, ungdomslandshold, talentarbejde og andet.

- Breddeaktiviteter: Der er brugt 29,3 millioner kroner på poster som futsal- og old boys-landshold, breddepuljer og tilskud til Foreningen af Lokalunioner i Danmark, der er DBU's lokale afdelinger.

- Administration: DBU har brugt 62 millioner kroner på administration og sekretariat. Det tæller møder, aflønning af bestyrelser, store it-projekter og 40,0 millioner kroner til lønudgifter.

Nævneværdige forhold

- Herrelandsholdet: Herrelandsholdet er noteret for en samlet udgift på 2,7 millioner kroner. Herunder er der en indtægt fra kampe på 26,1 millioner kroner og udgifter til kampe - så som rejseomkostninger, stab og honorarer - på 20,6 millioner kroner.

Da træning og forberedelse kostede 8,3 millioner kroner blev det et samlet underskud.

Indtægter fra sponsorater af herrelandsholdet indgår dog ikke i dette regnskab.

- DBU A/S: DBU A/S er et aktieselskab 100 procent ejer af DBU, der ifølge DBU's hjemmeside:

'Arbejder med at udnytte og udvikle DBU's kommercielle rettigheder. Arbejdet omfatter sponsorater, licensaftaler, erhvervsklubber, hospitality og markedsføring af aktiviteter – med alt fra landsholdet til fodboldskoler'.

DBU A/S blev stiftet i 2011 og er siden da vokset betydeligt.

I 2013 havde DBU A/S en omsætning på 71,9 millioner kroner, et bruttoresultat på 10,1 millioner kroner og et nettoresultat på 1,4 millioner kroner.

I 2017 var bruttoresultatet steget til 21,1 millioner kroner. Nettoresultat lød i 2017 på 12,3 millioner kroner, der er sendt direkte til DBU.

DBU A/S nød i 2017 godt af en ny samarbejdsaftale på 9,7 millioner kroner.

Lige under halvdelen af indtægterne i DBU A/S kommer fra Herrelandsholdet.

Kilde: Ritzau...

Der bliver ikke flere fællestræninger for Christian Eriksen. Mathias 'Zanka' og alle de andre landsholdsspillere. De er nemlig rejst hjem til deres klubber. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 5. sep. 2018 - kl. 18:18 Farvel til Wales: Eriksen og co. er rejst hjem

Se også: Bookmakere i kovending - nu kan du spille på farce-kampen

Anders Fønss, der er i aktion for FC Fyn, er berygtet for sit temperament. Onsdag kan han debutere for DBU's nødlandshold i Slovakiet. Foto: Tariq Mikkel Khan Landsholdsfodbold - 5. sep. 2018 - kl. 16:52 Ny landsholdsangribers voldsomme fortid: Gik til angreb på tilskuer

67 kommentarer
Vis kommentarer