'Det kan vi ikke tillade os'

Andreas Cornelius, der er tiltænkt en jokerrolle mod Schweiz, scorede første mål for Parma og spillede for første gang i sæsonen 90 minutter. Åge Hareide vil have spillernes passive udtryk ryddet af vejen

Mandag eftermiddag udtog Åge Hareide sit landshold. Sportschef Allan Olsen analyserer.

Fra sygesengen har landstræner Åge Hareide specielt i den seneste landskamp mod Georgien kunne se, at Danmark i perioder kan savne fysisk power i modstanderens straffesparksfelt.

Kasper Dolberg og Christian Gytkjær er to angrebstyper, der godt kan minde om hinanden. De er formstærke og dygtige til at afslutte, men de har ikke den fysisk styrke, som Andreas Cornelius er i besiddelse af.

’Corner’ er tilbage i landsholdsvarmen efter 11 måneders fravær.

Mandag aften scorede han sit første mål i Parmas 3-2 sejr over Torino. Det var også de første 90 minutter, han spillede for Parma, hvor han forud i fire kampe blot havde spillet, hvad der svarer til en halvleg.

Landstræner Åge Hareide måtte støtte sig til en krykke, da han mandag udtog sin landsholdstrup til kampene mod Schweiz og Luxembourg. Han forventer at smide krykken i næste uge. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
Landstræner Åge Hareide måtte støtte sig til en krykke, da han mandag udtog sin landsholdstrup til kampene mod Schweiz og Luxembourg. Han forventer at smide krykken i næste uge. Foto: Jens Dresling, Polfoto.
 

Kan ikke spille 90 min.
- Vi må konstatere, vi i nogle kampe har savnet fysisk styrke. Andreas er svær at håndtere fysisk. Og med ham ved vi altid, han giver sig 100 procent, forklarer Åge Hareide og uddyber:

- Men det er klart, vi skal finde ud af, hvilken form han befinder sig i, og hvordan vi kan bruge ’Corner’. Vi forventer ikke, han kan spille 90 minutter, men får en jokerrolle, hvor han måske kan spille en halv time, pointerer han.

Landstræneren har nærstuderet Schweiz og fundet frem til, at netop den store stærke boksangriber kan blive et vigtigt våben i Parken 12. oktober.

- Schweiz er i næsten alle kampe gået ned til sidst. Det er en indikator på, at holdet ikke altid står sammen som et kollektiv.

- Jeg så i Nations League kampen mod England, at de også var sårbare overfor indlæg fra fløjene. Her kan vi få gavn af ’Corner’, fordi han er en angriber, der flytter folk, påpeger Åge Hareide.

Han håber, at energien og spilleglæden er tilbage hos spillerne 12. oktober i Parken.

- I nogle kampe har vi set lidt energiløse ud i vores spil. Vi har været lidt passive. Sådan et udtryk kan vi simpelthen ikke tillade os at møde frem med i Parken, pointerer landstræneren, der tydeligvis henviser til 0-0 kampen mod Georgien.

Der er to ændringer. Ud er gledet de to Malmö-spillere, Jonas Knudsen og Anders Christiansen, mens Peter Ankersen og Andreas Cornelius er nye.

Se også: Den glemte dansker er bedst i Premier League

Se også: Hareide om sygdom: - Det var rigtig hårdt

25 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere