Det lysner for dansk profil: Melder sig klar til landskampe

- Jeg bliver spilleklar til kampene mod Spanien og England, forsikrer Mikkel Duelund, der er en af de store profiler på U21-landsholdet

Mikkel Duelund har haft en fodskade og derfor ikke spillet siden seneste landskampsamling. Men nu er han tilbage og har meldt sig klar til de to testkampe på U21-landsholdet mod England og Spanien. Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix.
Mikkel Duelund har haft en fodskade og derfor ikke spillet siden seneste landskampsamling. Men nu er han tilbage og har meldt sig klar til de to testkampe på U21-landsholdet mod England og Spanien. Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix.

Niels Frederiksen har udtaget den tidligere FCM-profil Mikkel Duelund til sine to testkampe med U-21 landsholdet, selv om han har været skadet den seneste tid.

Mikkel Duelund fik en fin start i Dynamo Kiev, han blev matchvinder i sin første kamp fra start, men den seneste måned har været en nedtur for den kreative spiller, fordi han har været skadet.

Faktisk har den tidligere FC Midtjyllandspiller kun fået spilletid for Dynamo Kiev i en pokalkamp i sidste uge, siden han vendte retur fra seneste landskampsamling i midten af oktober.

- Jeg har døjet med en mindre fodskade i de seneste uger, men jeg har trænet igen mandag, og er helt sikkert klar til U21-landsholdet, siger Mikkel Duelund.

Nu lysner det tilsyneladende for 21-årige Mikkel Duelund, der på grund af fodskaden gik glip af weekendens topbrag mod Shakhtar Donetsk, hvor Kiev tabte 1-2 og nu er sat i mesterskabskampen.

- I torsdags blev jeg testet i en træningskamp, men måtte udgå med et slag over den skadede fod 10 minutter før tid, og så måtte jeg sidde helt udenfor i weekenden til topopgøret mod Shakhtar. Uheldigt og ærgerligt, men jeg træner igen og er klar til U21 uden problemer, siger Mikkel Duelund og slår fast:

- Jeg fik en fantastisk start i klubben med en stribe kampe i den første måneds tid og mit første mål, men efter U21-landsholdets kvalifikation til EM fik jeg en fodskade.

- Så de seneste uger har jeg været klar og ude, klar og ude igen, og der er Dynamo så stor en klub, at jeg ikke bare som 21-årig spadserer direkte ind på holdet. Sådan er det bare, og jeg søger jo netop den udfordring og udvikling, der ligger i at skulle tage et stort skridt op til så meget bedre klub end hjemme i Superligaen, forklarer han.

Mikkel Duelund og U21-landsholdet møder Spanien og England i to testkampe her i november.

På U21-landsholdet findes blandt andre Joachim Andersen, Sampdoria, Philip Billing, Huddersfield, Anders Dreyer, Brighton, Marcus Ingvartsen, Benk, Robert Skov, FC København samt ikke mindst Jacob Bruun Larsen, Dortmund.

Se også: Derfor dropper Hareide FCK-komet

Se også: Paradoks midt i kæmpe dansk bedrift: Skal stjernerne overhovedet med?

Se også: Danske nervevrag tæt på EM: Drømme-scoring og straffe-koks

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere