Det rene mareridt: Otte trampet ihjel

Det var kaos og groteske scener i Yaoundé mandag aften, da mindst otte mennesker brutalt mistede livet

Kaos efter fodboldkamp i Cameroun, hvor flere tilskuere er døde.
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Otte mennesker blev trampet og mast ihjel, da værtsnationen Cameroun mandag aften spillede 1/8-finale mod Comorerne ved Africa Cup of Nations i hovedstaden Yaoundé.

En forfærdet og rystet Naseri Paul Biya, der er guvernør i regionen, hvor Yaoundé ligger, sagde ifølge nyhedsbureauet AP:

- Vi er fortsat ikke i en position, hvor vi kan sige med sikkerhed, hvor mange omkomne, der er.

Mange, mange mennesker forsøgte at klemme sig ind på Olembe Stadium for at se kampen.

Det nærliggende hospital, Messassi, meddelte senere på aftenen, at man havde modtaget mindst 40 personer, der var kommet til skade og som efterfølgende var kørt derhen af både politi og civile. De mange patienter var dog for stor en mundfuld.

- Nogle af de sårede er i en forfærdelig tilstand, og vi bliver nødt til at overføre dem til et mere specialiseret hospital, udtalte talskvinde Olinga Prudence.

Børn blandt ofrene
Udenfor stadion lå der mennesker på ryggen. Nogle fik førstehjælp. Andre gjorde ikke. Rundt omkring lå flag, sko, parykker i alverdens farver.

Det var festen, der var slut. Også selvom Cameroun endte med at vinde kampen 2-1. Det i øvrigt mest utrolige kamp i turneringens historie, hvad du kan læse om her.

Der var også børn imellem ofrene.

Ifølge øjenvidneberetninger som flere internationale nyhedsbureauer har talt med, valgte tilstedeværende stewards at lukke portene omkring kampstart. Dermed undgik man lignende katastrofer, der er set verden over de sidste 40 år. Til gengæld stimlede folk sammen omkring portene udenfor, og trykket mod dem blev tilsyneladende ikke mindre af den grund.

Det afrikanske fodboldforbund, CAF, understregede i løbet af aftenen, at en undersøgelse af begivenheden og tidsforløbet er gået i gang.

- CAF undersøger det og forsøger at få flere detaljer om, hvordan det udviklede sig. Vi er i løbende dialog med regeringen i Cameroun og den nationale organisationskomité, skrev CAF.

Den anden katastrofe på et døgn
Det er første gang i 50 år, Cameroun er vært for turneringen. I 2019 valgte CAF at stoppe Camerouns ellers planlagte værtskab, fordi man dengang frygtede, at forberedelserne af især stadions ganske ikke havde været gode nok.

Og netop Olembe Stadium var genstand for bekymring dengang. Det er meningen, at Olembe Stadium skal huse yderligere tre kampe mere i turneringen - finalen 6. februar inklusive.

Der er som udgangspunkt plads til 60.000 mennesker på det store stadion, men grundet coronarestriktioner, har arrangørerne sat grænsen ved 80 procent af kapaciteten.

Katastrofen var den anden på et døgn i Yaoundé, efter mindst 17 mennesker omkom, da en natklub søndag blev ramt af først en brand og derpå flere eksplosioner.

Lyt til 'Agenterne'

Klokken 23.38 blev Manchester United-FC København i 2020 fløjtet af, og klokken 3 havde Rasmus Falks agent, Mads Bach Lund, det første møde med en af Falks mange bejlere den sommer.

I ottende afsnit af 'Agenterne' bringer Mads Bach Lund os tæt på det forløb, der i december 2020 gjorde Falk til Superligaens - måske - bedst betalte spiller.

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+