Det venter Danmark - stjerner på stribe

Tirsdag aften blev der trukket lod om hvilke modstandere Danmark skal møde når Nations League starter til september. Danmark er med sejren i Nations League gruppe B rykket op i det fornemme selskab

Det danske landshold skal blandt andet møde engelske Raheem Sterling og belgiske Eden Hazard, der her er i aktion under bronzekampen ved VM i fodbold i 2018. Foto: Ritzau Scanpix
Det danske landshold skal blandt andet møde engelske Raheem Sterling og belgiske Eden Hazard, der her er i aktion under bronzekampen ved VM i fodbold i 2018. Foto: Ritzau Scanpix

Tirsdag aften blev der trukket lod om hvilke modstandere Danmark skal stå overfor til september, når Nations League igen starter.

Danmark vandt deres gruppe i forrige Nations League, der var med Irland og Wales, hvilket betyder, at de danske drenge kommer til at få væsentlig stærkere modstand, når det igen går løs i Nations League.

Danmark endte i gruppe 2, hvor også Island, Belgien og England havnede.

Nedenunder får du et overblik over, hvilke udfordringer der venter Danmark i Nations League A gruppe 2.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det islandske fodboldlandshold er også kendt for deres kampråb, hvor de sammen med de islandske fans klapper i takt. Foto: Brynjar Gunnasrson/Ritzau Scanpix
Det islandske fodboldlandshold er også kendt for deres kampråb, hvor de sammen med de islandske fans klapper i takt. Foto: Brynjar Gunnasrson/Ritzau Scanpix

ISLAND
Rangering på FIFA's verdensrangsliste: 36
Det første hold oppe af bowlen i gruppe 2 var Island.

Vores skandinaviske brødre tog verden med storm under EM i Frankrig i 2016. Dengang var der ikke mange fodboldinteresserede, der regnede Island for meget. Men med en kvartfinaleplads, hvor de bla. slog England ud i ottendedelsfinalen, tog det islandske fodbold omdømme et stort hak op.

De formåede også at kvalificere sig til VM i Rusland i 2018, hvor de dog blev slået ud af den indledende runde, men dog spillede 1-1 mod Argentina og Messi.

Island formåede ikke at kvalificere sig i første omgang til sommerens EM, hvor de endte på en tredje plads bag Frankrig og Tyrkiet.

Det islandske landshold er kendt for deres solide jerndefensiv, og lynhurtige og effektive kontraangreb. Det var sådan, de skabte deres succes ved EM i Frankrig, og er sådan, de stadig bygger deres spil op. Landsholdet er kendt for deres for deres stærke sammenhold og deres evne til at samle det islandske folk.

Derudover skal Danmark nok få kamp til stregen når vores nordiske brødre er modstanderen. De vil gøre ALT for ikke at tabe til Danmark.

Ham skal Danmark holde øje med:
Gylfi Sigurdsson.

Han huserer til dagligt i Premier League hos Everton på venstre kanten. Gylfi Sigurdsson har skabt sig selv et navn i en af verdens stærkeste ligaer Premier League. Med sine skarpe driblinger, hurtige vendinger og ikke mindst det fortræffelige skud han besidder, har han siden 2012 spillet i England. Han er helt sikkert en, de danske drenge vil holde et ekstra vågent øje med.

Gylfi Sigurdsson her i aktion i en træningskamp mod Danmark på MCH Arena i 2016. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Gylfi Sigurdsson her i aktion i en træningskamp mod Danmark på MCH Arena i 2016. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det belgiske mandskab tabte kun en enkelt gang under VM i Rusland. Desværre var det i semifinalen til Frankrig. Her står de derfor med bronzemedaljerne ved VM i Rusland. Foto: Natacha Pisarenko/Ritzau Scanpix
Det belgiske mandskab tabte kun en enkelt gang under VM i Rusland. Desværre var det i semifinalen til Frankrig. Her står de derfor med bronzemedaljerne ved VM i Rusland. Foto: Natacha Pisarenko/Ritzau Scanpix

Belgien
Rangering på FIFA's verdensrangsliste: 1

Danmarks anden modstander i Nations League blev Belgien.

Det belgiske landshold har de seneste år skabt sig et monster af et landshold. Thibaut Courtois, Kevin De Bruyne, Eden Hazard og Romelu Lukaku er kun et udpluk af de stjernespillere som Roberto Martínez kan vælge imellem.

Belgien gjorde da også rent bord i kvalifikationen til dette års EM-slutrunde. 10 kampe resulterede i 10 sejre og med en målscore på 40-3. Nuvel, det var ikke en dynamitpulje belgierne var havnet i, men det er stadig et yderst skarpt mandskab de danske drenge skal op imod til september når Nations League går igang.

Det siger deres resultater fra VM i 2018 alt om. De fik maksimum point i den indledende pulje, og gjorde det derefter af med Japan i ottendedelsfinalen og senere Brasilien i kvartfinalen. Kun verdensmestrene fra Frankrig var i stand til at slå dem ved VM i Rusland, hvorfor de også endte med bronzemedaljer efter en sejr over England i kampen om tredje pladsen.

Vi kan forvente et fremadstormende Belgien, der kommer for at spille fodbold. En ting er helt sikkert, det er ikke modstand, det danske landshold kommer til at mangle når de møder Belgien.

Ham skal Danmark holde øje med:
Eden Hazard.

Eden Hazard spillede fra 2012 til i sommers i engelske Chelsea. Her formåede han at spille 352 kampe og score 110 mål. Han rykkede til mægtige Real Madrid i en af sommerens mest omtalte transfers. Den vævre målfarlige midtbanespiller har desværre været meget skadet efter sit skifte til Real Madrid, men der er ingen tvivl om, at han i efterårets Nations League vil spille en afgørende rolle for det belgiske mandskab, hvis han kan blive sine skader kvit.

Eden Hazard har haft en problemfyldt start i Real Madrid. Forhåbentlig kan han blive sine skader kvit, så vi igen kan nyde hans mange fodboldkundskaber. Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix
Eden Hazard har haft en problemfyldt start i Real Madrid. Forhåbentlig kan han blive sine skader kvit, så vi igen kan nyde hans mange fodboldkundskaber. Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det engelske landshold er også kendt for sine mange kulørte fans, der altid møder talstærkt op hvorend de spiller. Foto: Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
Det engelske landshold er også kendt for sine mange kulørte fans, der altid møder talstærkt op hvorend de spiller. Foto: Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix

England
Rangering på FIFA's verdensrangsliste: 5

Det engelske landshold behøver næsten ingen introduktion. Landet, der har skabt så mange dygtige fodboldspillere og haft det ene stærke mandskab efter det andet, som altid skuffer fælt. Måske er tiderne ved at skifte for landet, der sidst vandt verdensmesterskaberne i fodbold i 1966. I hvert fald strømmer der nye postive vinde ind over det engelske landshold.

Ved VM i Rusland i 2018 formåede holdet at spille sig helt i semifinalen, hvor de måtte se sig overvundet af Danmarks banemænd, Kroatien. Hele landet sang med på "it's coming home", og fodbold-euforien tog nye højder i sommeren 2018.

Det fulgte holdet godt op med ved sikkert at kvalificere sig til sommerens EM-slutrunde, hvor de med sikker afstand til nummer to vandt gruppen.

England spillede sig desuden i sidste års Nation League helt til semifinalen, hvor de blev slået af Holland. England vandt kampen om 3. pladsen, og tog derfor bronzemedaljerne i den første Nations League turnering.

Ham skal Danmark holde øje med:

Harry Kane.

Den engelske landsholdsanfører og angriber Harry Kane er den ubestridt farligste mand i front for England. Til dagligt spiller han i Tottenham, hvor han i mange år er blevet anset som en af de farligste angribere i verden. De danske forsvarsspillere vil helt sikkert markere den hurtige angriber ekstra tæt, når han vil forsøge at skabe nye store resultater for England.

Harry Kane har en nøglerolle på det engelske landshold. Han banker ikke kun mål ind, men er også anfører på holdet. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Harry Kane har en nøglerolle på det engelske landshold. Han banker ikke kun mål ind, men er også anfører på holdet. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

KAMPPROGRAMMET

* Lørdag 5. september klokken 20.45: Danmark - Belgien.
* Tirsdag 8. september klokken 20.45: Danmark - England.
* Fredag 9. oktober klokken 20.45: Island - Danmark.
* Mandag 12. oktober klokken 20.45: England - Danmark.
* Torsdag 12. november klokken 20.45: Danmark - Island.
* Søndag 15. november klokken 18: Belgien - Danmark.

 

Se også: Danmark møder England, Belgien og Island i Nations League

Se også: Landsholdslæge om corona: - Det er bekymrende

11 kommentarer
Vis kommentarer