Dommen over U21: Så mange kan vi afskrive allerede

Danmark fandt fremtidens landsholdskeeper ved U21 EM, men kun fem af de 23 spillerne ligner stensikre landsholdsspillere i fremtiden

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

TRIESTE (Ekstra Bladet): Niels Frederiksen er ude af døren som U21-landstræner. Han forlod allerede mandag landsholdslejren og tilslutter sig i dag Brøndbys træningslejr i Polen.

Et farvel efter et ærefuldt EM-exit i Trieste i en turnering, hvor landsholdet trods to sejre er ude inden knockoutfasen.

Niels Frederiksen påstod kækt op til slutrunden, at dette hold havde forudsætninger for at skabe lige så mange landsholdsspillere som semifinale-mandskabet fra 2015.

Ekstra Bladet kigger på baggrund af EM i Italien i krystalkuglen og tester den påstand.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

DE NÅR A-LANDSHOLDET

Jacob Bruun Larsen

Var slutrundens store danske oplevelse. Leverede det overraskende og viste, at han kan løfte spillet op på et niveau, som meget få danskere formår.

Rasmus Nissen

Alene den vilje, som kaptajnen udviste det sidste kvarter mod Serbien, siger alt om den kolossale vilje, der bor i Nissen.  Indstillingen alene kommer til at bære ham langt.

Jacob Rasmussen

Den pasningsfod og den indstilling oser bare af klasse. Trådte op med overbevisning som forsvarets leder i Joachim Andersens fravær.

Daniel Iversen

Gabet er kæmpestort efter Kasper Schmeichel, hvor der vel kun er Frederik Rønnow, der overhovedet kan udfordre Iversen som Danmarks fremtidige nummer et. Slutrundens helt store overraskelse.

Joakim Mæhle

Genk-profilen skulle bruge én kamp til at overbevise resten af Danmark om evnerne. Der bliver kamp om pladserne i højre forsvarsside på fremtidens landshold.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

HAR POTENTIALE

Philip Billing

Størrelsen giver Billing en force, som ikke kan trænes. Tempoet og den høje fejlprocent gør, at hans fremtid som nationalspiller ikke er givet.

Jonas Wind

Kom til kort rent teknisk ved EM, hvor begrænsningerne blev udstillet. Er stadig ung, men den kommende periode i u21-landsholdet kommer til at afsløre om han kan træde op til internationalt niveau.

Robert Skov

Mod tyskerne var Skov ustyrlig, men målet i åbent spil udeblev. Resten var ned ad bakke, og tvivlen består om Skov internationalt har meget mere i benene end vi har set til nu.

Mikkel Duelund

Frustrerende slutrunde for Duelund, der ankom med efterveerne af en brækket ankel. Har et sublimt blik for medspillerne, men de næste par sæsoner bliver afgørende for om han træder helt op på øverste niveau.

Andreas Skov Olsen

Truppens yngste fik en kolossal tillidserklæring med startpladsen mod Serbien. Det var for stort et skridt, for tidligt. Har exceptionel kløgt i afslutningerne og har masser af tid foran sig. Slutrunden gav ikke et præcist fingerpeg, om det her forløses. Det bliver interessant at følge ham i næste u21-generation.

Victor Nelsson

Trådte i karaktér som slutrunden tog fart. Er stadig bare 20 år og kan spille med næste U21-generation. Spillede sig for alvor ind i gruppen af spillere, der skal regnes ind i kandidatfeltet omkring fremtidens landshold.

Andreas Poulsen

Tog springet ud i ung alder, og han har tiden foran sig. Det er typisk disse spillere, der går hele vejen, men EM-slutrunden blev en nedtur uden spilletid, selv om hans direkte konkurrent blev skadet.

Asger Sørensen

Det var betryggende at se Asger Sørensen patruljere centerforsvarets højre side i de to EM-sejre. Har en tendens til det sikre, men er et overraskende bud på en spiller, der kan taget springet op, hvis den næste klub bliver valgt klogt.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

FLOT GÅET, MEN KARRIEREN TOPPEDE HER

Marcus Ingvartsen

Ligner prototypen på en spiller, der bare ikke lykkes i fremmede omgivelser. For anden slutrunde i træk var Ingvartsen et blegt indslag. Lidt for flink til at klare sig, når musklerne spiller internationalt.

Mathias Jensen

Det har været et katastrofalt år, der nåede bunden i Udine. Anføreren manglede i katastrofal grad timing og manglede realisme i forhold til egne begrænsninger. Det ligner en karriere, der toppede tidligt og visnede på det forkerte klubvalg.

Anders Dreyer

En noget barsk afskrivning af Anders Dreyer, der kommer til at blive en vigtig spiller i den kommende U21-generation, men den 20-årige tidligere Esbjerg-spiller lignede en desværre en stagnerende spiller ved EM.

Jonas Bager

Gjorde en glimrende figur mod Kroatien før EM, men fik ikke et minut ved slutrunden. Held og lykke i Belgien. Det ligger ikke i kortene, at landsholdet bliver aktuelt.

Jens Stage

AGF’s kulturbærer var udfordret i tempo og spilopfattelse mod Østrig. Arbejdsraseriet var til gengæld en åbenbaring, men det er ikke realistisk, at det rækker til a-landsholdet.

Mads Valentin

FCN-backens angrebsiver minder om Riza Durmisi. Store svagheder defensivt blev udstillet mod Tyskland, og det virker oplagt, at U21-slutrunden blev kulminationen i nationaldragten.

Oliver Abildgaard

Gjorde det glimrende mod Kroatien før EM, men fik kun et kort indhop ved EM. Har højden til at være attraktiv for udlandet, men umuligt at forestille sig en international karriere med landsholdet.

Magnus Kofod Andersen

Har kun lige rundet de 20, og han bliver en stor del af den kommende U21-kvalifikation. Fik to kampe ved EM, hvilket er løfterigt, men generelt mangler der lidt niveau centralt i disse generationer, og Magnus Kofod Andersen mangler både fysik og slutprodukt til at have det nødvendige internationalt.

Oskar Snorre

Har problemer med at få spilletid i Lyngby. Umuligt at se det blive til meget mere.

Peter Vindahl Jensen

Bliver vel førstevalg mellem stængerne på det kommende u21-landshold. Umuligt at se ham udfordre i rød-hvidt senere hen.

Se også: Verdenskendt efter frække VM-løfter: Nu er hun dukket op igen

I Dynamo Dresden stiftede den tidligere Brøndby-forsvarer Dario Dumic (th.) bekendtskab med nogle særdeles fanatiske fans. Foto: Dennis Hetzschold/imago/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tidligere Brøndby-spillers møde med vilde fans: - De kom ud af ingenting

46 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere