Drama i kulissen: Agent snigløb landsholdsspiller

Søren Lerby var både mentor og agent for Michael Krohn-Dehli, der stoppede samarbejdet, fordi Lerby foreslog Celta Vigo en spiller til netop den position Krohn-Dehli spiller

Michael Krohn-Dehli har stoppet samarbejdet med sin agent Søren Lerby øjeblikketligt, fordi agenten anbefalede en spiller til Celta Vigo på den position, hvor Krohn-Dehli spiller. (Foto: Lars Poulsen)
Michael Krohn-Dehli har stoppet samarbejdet med sin agent Søren Lerby øjeblikketligt, fordi agenten anbefalede en spiller til Celta Vigo på den position, hvor Krohn-Dehli spiller. (Foto: Lars Poulsen)

Det var 86’er ikonet Søren Lerby, der som mellemmand fik sendt Michael Krohn-Dehli som teenager af sted til Ajax.
Siden voksede forholdet mellem de to til at fylde mere end bare agent og spiller relation. Søren Lerby var rådgiver og mentor for Krohn-Dehli, og de havde nærmest et familiært forhold til hinanden.

I dag er der iskold luft mellem de to. Michael Krohn-Dehli brød sidste år med sin agent og mangeårige ven i det der af kilder betegnes som et grimt forløb. Det er derfor, at det er den tidligere hollandske landsholdsprofil Rob Witschge fra firmaet Players United, som forhandler om Krohn-Dehlis fremtid.

Se også: Alderspræsidenten: En drøm at slutte med EM  

Snigløbet af Lerby
Søren Lerby mistede Krohn-Dehli som klient, netop som landsholdsspilleren var i gang med sin karrieres bedste år, og nu er ombejlet af adskillige spanske topklubber. Alt peger på at Michael Krohn-Dehli er tæt på en tre-årig kontrakt med Europa League-kvartfinalisterne Sevilla.

Flere uafhængige kilder fortæller til Ekstra Bladet, at Krohn-Dehli følte sig snigløbet af Søren Lerby, da agenten ifølge oplysningerne anbefalede Celta-ledelsen en reservespiller fra Bayern München, som spillede på Krohn-Dehlis position. Det var før, at Krohn-Dehli havde besluttet sig for, om han ville blive i Celta. Derfor var det opsigtsvækkende, at Søren Lerby foreslog en direkte konkurrent til Celta Vigo på den position, hans egen klient spillede på.

Det skulle være en af de væsentligste årsager til, at parterne ikke længere er på talefod. Der var dog ifølge oplysningerne også andre ting, som Krohn-Dehli var utilfreds med i samarbejdet.

Se også: Er du den næste Krohn-Dehli?  

Sluttede før beregnet
Ekstra Bladet spurgte Michael Krohn-Dehli, hvorfor han ikke længere havde Lerby som agent.

- Jeg havde Søren i rigtig lang tid, og vi havde et godt forhold. Men nogle gange slutter tingene lidt før, end man havde regnet med, sagde Krohn-Dehli i landsholdslejren.

Kan du bekræfte, at I havde en uoverensstemmelse omkring, at Søren Lerby anbefalede en spiller til Celta på din position?

- Tja…Det kan jeg ikke rigtig stå og udtale mig om, lød det fra offensiv-spilleren.

Husker kun det positive
Ekstra Bladet fangede tirsdag også en meget travl Søren Lerby for en kommentar til oplysningerne om bruddet.

- Jeg kan bare kun sige, at jeg havde en fantastisk tid med Michael. Der er slet ikke noget der. Jeg husker kun på en positiv tid sammen. Jeg har kendt Michael i mange år. Sådan er det nogle gange, at man ikke fortsætter samarbejdet. Okay? Godt, hav en god dag.

Krohn-Dehli er ikke den første profil, som har brudt med Søren Lerby. I 2013 brød den hollandske stjerne Wesley Sneijder også pludseligt med sin danske agent gennem mange år. Det samme gjorde broderen Rodney Sneijder også. Ifølge hollandske medier skete bruddet efter en række uoverensstemmelser med Wesley Sneijder i forbindelse med skiftet til tyrkiske Galatasaray. Tidligere havde Lerby også mistet den hollandske stjernespiller Rafael van der Vaart.

Michael Krohn-Dehli er også fulgt med Sneijder-brødrene over til firmaet Players United med Rob Witshge som topagenten.
Den belgiske landsholdsspiller i Southampton Toby Alderweireld brød også sidste år med Søren Lerby og skiftede til agentfirmaet Mondial Sport Management og Consulting.

Lerby har dog stadig en række profiler tilbage i stalden. Blandt de største er Pierre-Emile Højbjerg, Viktor Fischer og Youssuf Poulsen. Blandt internationale navne har Lerby den belgiske landsholdsspiller Dries Mertens fra Napoli, Ajax’ hollandske landsholdsspiller Ricardo van Rhijn og Ajax-anføreren Niklas Moisander.

Se også: Krohn-Dehli kryptisk om Sevilla-lægetjek

23 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere