Drillesyg Hareide: Vi er så meget rigere end danskerne

I en podcast lavet af norske NRK fortæller Åge Hareide, hvordan han oplever forholdet mellem Norge og Danmark

Hareide sender også masser af ros til Nicklas Bendtner. Foto: Lars Poulsen
Hareide sender også masser af ros til Nicklas Bendtner. Foto: Lars Poulsen

Åge Hareide har vundet mesterskaber i Danmark, Sverige og Norge. Han har været med i Champions League og Europa League og også vundet en pokalturnering nogle gange.

Den 64-årige nordmands trænerkarriere er fuld af triumfer, men intet slår den november-aften i Dublin, da han kvalificerede Danmark til VM.

Det fortæller Hareide i podcasten ’Heia Fotboll’, som er lavet af NRK. Her kommer en veloplagt Hareide vidt omkring og også en tur ned af mindernes allé til Aviva Stadium i Dublin.

- Det er altid sådan, at det sidste er det største og det, man husker allerbedst. Det var en sindssyg god måde at komme til VM det, der skete med Danmark i Dublin.

- Det er slet ikke muligt at beskrive, hvor fantastisk det egentlig var, siger Åge Hareide og forklarer, at han blev ekstra motiveret over den kritik, som DBU mødte, da fodboldunionen valgte norske Hareide som afløser for Morten Olsen.

- Jeg ville lykkes, og det var en god triumf at klare det, siger Åge Hareide.

I podcasten fortæller han, at det kan være krævende at være norsk træner i Danmark, men at han trives i både jobbet og sit nye hjemland.

- Akkurat nu er det vældigt fint (at være nordmand i Danmark, red.). Men det er ikke altid let at være norsk i Danmark - i hvert fald ikke hvis vi taber en landskamp.

- Jeg tror ikke, at det er noget specielt i forhold til du er nordmand. Måske var det sådan lidt i begyndelsen. De havde lidt ondt. Solbakken har FCK, og så kommer der pludselig en nordmand til og tog landsholdet. Det var hårdt for danskerne, siger Åge Hareide med et stort grin og kalder danskerne for ’et hyggeligt folkeslag’.

- Jeg tror, at de er glade for nordmænd og Norge. Men de har også det lidt københavnske. De vil gerne se lidt ned på os, og det skal de have lov til.

- Vi er så meget rigere end dem og har så meget mere olie. Alle nordmænd er jo glade i Danmark og glade for at komme der. Og danskerne er glade for, at vi lægger pengene der, siger Hareide.

Det hele bliver leveret med et glimt i øjet, og den danske landstræner er i højt humør i udsendelsen, hvor han kommer vidt omkring.

VM-kvalifikationen med det danske landshold er højdepunktet i Åge Hareides karriere. Foto: Lars Poulsen
VM-kvalifikationen med det danske landshold er højdepunktet i Åge Hareides karriere. Foto: Lars Poulsen

Der bliver fortalte underholdende anekdoter fra hans tid i engelske fodbold, men Hareide åbner også op for, hvilken type spillere han gerne vil have på sit hold.

Robusthed er nøgleordet. Både fysisk og mentalt vil nordmanden have stærke spillere. De spillere, der ikke piber eller klager. Det er dem, Åge Hareide stoler mest på.

Og døjer man meget med skader, så falder chancen gevaligt for at få en plads i Åge Hareides trup.

- Jeg bliver skeptisk, når jeg ser en spiller ofte er skadet. Det er ikke dem, man vil have med til VM. Vi tåler ikke skader i den periode.

- Spillerne skal være robuste nok i hovedet og fysisk til at gennemføre det. Det er vigtigt for mig, siger den danske landfstræner, der deler store roser ud til Christian Eriksen:

- Jeg har sagt, at han er blandt de ti bedste spillere i verden - og så er han en fantastisk gut ved siden af. Han er den mest herlige gut, man kan tænke sig.

- Enhver svigermors drøm og en træners drøm. Christian har fantastiske personlighedstræk.

Også Nicklas Bendtner er Åge Haredie meget tilfreds med at være træner for, og han glæder sig over, at Bendtner valgte at blive i Rosenborg, selv om der var bud fra kinesisk fodbold tidligere på året.

Den 30-årige angriber er med i truppen til testkampene mod Panama og Chile senere på måneden, og bedømt på Åge Hariedes ord virker han som et relativt sikkert kort i den danske VM-trup.

- Nicklas har været et vigtigt bidrag. Han er socialt utroligt god. Han er god til at tage sig af alle i truppen og er jovial.

- Han har fundet sin rolle. Han havde nok en anden rolle i hierarkiet tidligere, men har fundet sin rolle hos os og giver sit bidrag. Vi ved, hvad han kan, og ved, hvad han kan bruges til. Det er vigtigt. Så Nicklas har været god og dygtig, siger Åge Hareide til NRK’s ’Heia Fotboll’.

Du kan høre hele podcasten med Åge Hareide her.

Du kan også høre, hvem Åge Hareides VM-favoritter er i nedenstående tv-klip:

Se også: FCK-stjerne båret fra banen i store smerter: 'Knoglen stak ud'

Se også: Forfærdelige billeder: Brækker benet i vanvidstackling

Sport og Spil Team Danmark blev rasende: Dansk OL-babe smed tøjet

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere