Ebbe Sand er Hareides nye mand

Som ventet bliver den tidligere målmager ny assisterende landstræner under Åge Hareides ledelse

Posten som assistenttræner for landsholdet er blevet ledig, efter Jon Dahl Tomasson har forladt Hareides tropper og EM til fordel for trænerposten i Malmö FF. Video: Video: Jonas Olufson

Opdateret 11.00: DBU bekræfter, at Ebbe Sand bliver ny assistent for Åge Hareide

Jon Dahl Tomassons afløser som assisterende landstræner for det danske fodboldlandshold bliver hans gamle kollega i angrebet Ebbe Sand.

Det erfarede Ekstra Bladet fredag formiddag, og klokken 11.00 bekræftede DBU, at Ebbe Sand er ny assistent på det danske landshold.

- Det er en fantastisk mulighed, og jeg glæder mig meget. Jeg har været med til flere slutrunder for Danmark som både spiller og angrebstræner, og at vi nu skal til EM på hjemmebane bliver kæmpestort. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Åge, hele staben og dette spændende landshold, der indeholder masser af kvalitet, talent og erfaring, siger Ebbe Sand til DBU's hjemmeside.

- Landsholdet betyder meget for mig, og jeg har mange gode minder både som spiller og træner. Derfor var jeg ikke i tvivl, da jeg blev spurgt, om jeg ville træde til som assistenttræner i det kommende halve år, siger han.

Åge Hareide er naturligvis også tilfreds med at få Ebbe Sand med til EM.

- Ebbe er en oplagt kandidat med sin store slutrundeerfaring, og han har et indgående kendskab til det at være med omkring landsholdet, så derfor er jeg meget glad for at få ham med i staben omkring holdet. Vi har et meget fast og sammentømret koncept på holdet, og jeg er sikker på, at Ebbe kommer til at træde fint ind i vores rytmer og måder at arbejde på, siger Åge Hareide.

6. januar pegede Ekstra Bladet på netop Ebbe Sand som favoritten til at tage over efter Tomasson, mens tidligere landsholdsfolk som Christian Poulsen og Brian Priske også måtte være at finde i outsiderfeltet.

Dermed får Hareide som Tomasson en mand med et flot fodbold-cv, der tæller både en imponerende aktiv karriere såvel som erfaring fra trænerjobbet.

Sand har 66 A-landskampe med 22 mål til følge samt træneruddannelse på højeste niveau. Han har tilmed ageret angrebstræner under Morten Olsens ledelse som landstræner.

Ebbe Sand har, siden han stoppede sin aktive karriere, arbejdet med forskellige klubber og hold i forskellige roller.

Han blev ansat i Silkeborg IF, hvor han arbejdede som talentchef og sportschef, inden han begyndte i rollen som angrebstræner på landsholdet, som han var tilknyttet 2008-2014.

Siden drog han til Gelsenkirchen, hvor han arbejdede i Schalke 04 som rådgiver, inden han blev sportschef i Brøndby. Den stilling holdt han et lille halvt års tid, inden Carsten V. Jensen overtog hans position i sommer.

Ebbe Sand deltog som aktiv spiller i fire slutrunder for Danmark: VM i 1998 og 2002 samt EM-slutrunderne i 2000 og 2004.

Åge Hareide er på jagt efter en erstatning for Jon Dahl. Lars Olsen bliver det dog ikke. Foto: Jens Dresling Landsholdsfodbold - 7. jan. 2020 - kl. 20:16 Superliga-træner giver klar EM-besked til Åge

Mohamed Daramy fik en dansk landsholdstrøje af DBU's talentudviklingschef, Flemming Berg. Yderst til venstre er Daramys mor, Isata. Foto: Linda Johansen Landsholdsfodbold - 6. jan. 2020 - kl. 16:48 FCK's stortalent fik uventet gave

Simon Kjær mener, at Jon Dahl har international snit over sine taktiske evner som træner. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 7. jan. 2020 - kl. 10:43 Begræder Jons afgang: Han bliver en stor træner

Wahid Faghir er blot 16 år gammel, men nu på kontrakt i Vejle. Han forventes dog at blive solgt enten i dette transfervindue eller til sommer. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Udlandet spærrer øjnene op: Jagter Danmarks nye stortalent

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

76 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere